Der findes et stort udvalg i ting, man kan vælge at se på TV.
Tusindvis af film og serier står til vores rådighed, og det kan være ganske svært at vælge præcis, hvad man skal se.
Når jeg har det sådan, vælger jeg at se klassikere som ”Lille doktor på prærien”.
Serien, som blev en stor succes i 90erne, blev gennembruddet for skuespillerinden Jane Seymour, der spillede den egenrådige doktor Quinn, der flytter til det vilde Colorado Springs i USA.
Men ved hendes side spillede også Byron Sully, som hun senere også giftede sig med i serien.
Og sådan her ser skuespilleren, Joe Lando, der spillede den flotte lækkerbisken i serien, ud i dag.
Alt var ikke bedre før i tiden, men der er intet, der slår de gamle kendinge.
Film og TV-serier, som har fået mig til at grine, græde, blive vred og ked af det, har stadig en særlig plads i mit hjerte. I hvert fald når det kommer til karaktererne.
I 90’erne var der få personer, der ikke fulgte med i serien ”Lille doktor på prærien” med skuespilleren Jane Seymor i hovedrollen. I serien kunne vi følge hendes liv i det vilde Colorado Springs i USA, og samtidig kunne vi følge med i en opsigtsvækkende romance på skærmen.
Her var mange som længtes efter, at doktor Quinn og den flotte Sully skulle tage springet og kaste sig ud i at blive et par. De blev da også gift i serien til stor glæde for fansene.
Men efter seks sæsoner fik den populære serie en ende.
I 1998 blev det sidste afsnit af serien sendt, og den dengang 47-årige Jane Seymour måtte sige farvel til ”Lille doktor på prærien”.
Men hvad skete der så med den flotte mand, Joe Lando, der spillede Sully?
Det har vi taget et kig på.
Romantikken var ægte
Joe Lando fik hele verden til at sukke efter ham.
Hans lange hår og klare øjne fik mange kvinder til at falde for ham, og han blev kendt som den flotte fyr fra serien.
Mange fulgte hans romance med Quinn og jublede over kærligheden mellem de to og det faktum, at følelserne foran kameraet også var ægte i virkeligheden.
Skuespillerne datede under optagelserne til serien, men efter et stykke tid blev stemningen dårlig, da de valgte at afslutte forholdet.
Dengang talte stjernerne kun med hinanden, når serien skulle optages.
– Det var spild af tid. Han har undskyldt en million gange, og jeg har undskyldt en million gange. Det interessante er, at hvis vi havde været et lykkeligt par, havde vi måske ikke haft den fantastiske kemi, jeg ser, hver gang jeg kigger på skærmen. Der sker hede ting, har Jane Seymour tidligere sagt ifølge Pop Culture.
– Jeg kan huske, at det var meget svært og meget smertefuldt, og der var mange tårer. Til gengæld endte det med at blive en god serie.
I dag er ekskæresterne meget gode venner.
Det skete der efter ”Lille doktor på prærien”
Efter succesen med ”Lille doktor på prærien” er Joe Lando fortsat med skuespillet.
Han har været med i en række forskellige teaterforestillinger, men også i TV-serier gennem de seneste år.
Han har blandt andet medvirket i serien “Skønheden og udyret”, det romantiske drama “One Life to Live”, og komedien “The John Larroquette Show”.
Han har også optrådt i andre romantiske sæbeoperaer gennem årene.
Blandt andet har han medvirket i “Melrose Place” og i evighedsserien “Glamour”, hvor han spillede dommeren Craig McMullen.
– Jeg ser ham som en fremtidig Walter White (fra Breaking Bad red.), fortalte Lando til Toronto Sun om karakteren.
Han har også arbejdet som producer. Blandt andet på filmen “Crime Defense”. I 2000 producerede han 22 afsnit af serien “Higher Ground”, hvor han også selv medvirkede.
Joe Landos private liv
I forhold til hans personlige liv, holder Joe Lando det gerne væk fra rampelyset.
Han har sjældent talt åbent om sit familieliv, men har siden 1997 været gift med Kirsten Barlow.
Sammen har parret fire børn: sønnen Jack (født 1998), Christian (født 2001), datteren Kate (født 2003) og William (født 2007).
Stor forandring med udseendet
I dag ser han meget anderledes ud, end han gjorde i ”Lille doktor på prærien”.
Han har klippet sit lange hår af og nyder nu at omfavne sit naturlige grå look i stedet for.
– Jeg farvede mit lange hår, selv da jeg var med i ”Lille doktor på prærien” og bagefter bare for at være konsekvent. Men så lavede jeg en ”Lifetime”-film, hvor de ville have, at jeg skulle have grå farve i mit hår. I stedet foreslog jeg: Hvorfor lader jeg det ikke bare gro ud naturligt? Jeg anede ikke, hvor gråt det ville blive, men da jeg groede det ud, blev det sølvagtigt. Min mor kunne lide det, så jeg beholdt det, har han sagt til Toronto Sun.
Her synger Joe Lando fødselsdagssang til Jane Seymour:
Besked om comeback
For dem, der måske håber på en fortsættelse af ”Lille doktor på prærien” i fremtiden, kan de måske få deres drøm opfyldt.
– Jeg tror, det kunne fungere. De kan fuldstændig gøre det relevant for nutidens problemstillinger. Kvinder var meget magtfulde under Gold Rush-tiden, og det ville være passende i dag. Jeg ville gøre det uden at tøve, og det ved jeg, at Jane også ville, har han sagt til Toronto Sun.
Hvad synes du? Ligner han sig selv? Del gerne artiklen med alle, der kunne sætte pris på lidt nostalgilæsning!