‘Den store bagedyst’ og ‘Vild med dans’ kæmpede om danskernes gunst: Banker klart konkurrenten

Det står nu klart, hvilket af de to programmer, der havde flest seere.

Hvis man som de fleste danskere bare elsker godt tv, så er man de seneste dage blevet forkælet.

Fredag blev der sendt noget af en gyser for de sportsglade, da Danmark hjemme i Parken tog imod Slovenien i en kamp, der med en sejr kunne sende os til EM i Tyskland til næste år.

Og det var lige netop, hvad der skete til stor jubel for både Hjulmands drenge og resten af nationen.

Fredagens kamp betød også, at TV 2’s populære program ‘Vild med dans’ var blevet flyttet til lørdag i stedet for dets vante plads om fredagen.

Derfor var der altså lagt op til endnu en gyser om lørdagen, for det er nemlig den dag, hvor et andet program også hører hjemme.

Hvis man både kan lide at se de sidste dansetrin og nogle lækkerier, så plejer det at være muligt at nyde begge dele.

Normalt er der ‘Vild med dans’ om fredagen, og så kan man dagen efter zappe over og se ‘Den store bagedyst’.

Denne lørdag var der dog direkte duel mellem programmerne, og det blev ikke mindre spændende af, at der i begge programmer var tale om semifinaler.

Nu står det klart, hvilket program danskerne foretrak.

Artiklen fortsætter under billedet…

bagedyst
Værterne fra henholdsvis ‘Den store bagedyst’ og ‘Vild med dans’ Foto: Carsten Mol / Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Flertallet ville se dans

Og der var i den grad stor interesse for begge programmer, men det er også tydeligt, hvilket der var størst interesse for.

Det viser Nielsen.com, der har oplyst seertallene.

Ifølge siden ses det nemlig, at hele 561.000 danskere fulgte med i ‘Vild med dans’ og tallet steg til 598.000, da afgørelsen kom.

Omvendt blev det til 534.000 danskere, der hellere ville se semifinalen i ‘Den store bagedyst’.

Dermed blev det altså TV 2, der kan glæde sig over sejren.

Det mest sete program i hele ugen blev dog landskampen, hvor over en million danskere så med.

Hvilket program så du i lørdags?

0%
Den store bagedyst
0%
Vild med dans

Hvilket program fulgte du med i? Stem i boksen og del dit svar i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.

Exit mobile version