I 2018 løb den unge gymnasieelev Emil med trofæet i ‘Den store bagedyst’. Siden har han arbejdet videre i maduniverset, men nu skifter han spor.
Han var bare 17 år og gik stadig i gymnasiet, da han blev den yngste vinder nogensinde af ‘Den store bagedyst’ i Danmark. Han løb med sejren foran Jon Edlund og Jasmin Gabay.
Siden har man især på Instagram kunne følge med i den ene smukke kreation efter den anden fra hans side.
Siden sin deltagelse i det populære DR-program har han blandt andet udgivet bøgerne ‘Festlige & fantasifulde kageborde’ og ‘Halloweenbogen’, men nu skifter han for en stund spor. Han er nemlig blevet optaget på et studie. Det afslører han på Instagram.
Længere mellem kagerne
Det er i den grad noget andet, som den unge mand nu kaster sig over. Han kan fortælle, at han er blevet optaget på den på Den Danske Scenekunstskolen. Her vil han uddanne sig til rekvisitør og scenemester.
– Glæder mig til at bruge de næste tre år her og kunne kalde mig rekvisitør/scenemester, skriver han.
Men når han skal til at studere, så bliver der ikke lige så lang tid til at lave den ene smukke kage efter den anden, men Emil Obel håber, at hans følgere vil følge ham på hans nye eventyr.
– Og håber selvfølgelig stadig du har lyst til at følge med på profilen selvom der bliver lidt længere mellem kagerne og lidt mere plads til mine andre kreative interesser, skriver Emil Obel.
Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.
Nu hjælpes vi ad med at ønske Emil Obel tillykke med studiestarten!