Den anerkendte danske frisør, Dennis Knudsen, har altid været kendt for sit smittende gode humør og ekspertise inden for hårets verden.
Men på det seneste er der noget andet, som har taget fokus.
For i sommer mistede han besindelsen og gik amok, da han ikke fik lov at køre ombord på Molsfærgen med sine tre trætte børn efter en ferie.
Derefter blev han tiltalt for vanvidskørsel samt grov vold.
Kort før jul blev retssagen afgjort i Aarhus, hvor Dennis Knudsen blev idømt 40 dages betinget fængsel for vanvidskørsel.
Det var her en lettet Dennis Knudsen, der kunne træde ud af retssagen, da det så betød, at han ikke skulle bag tremmer.
– Tusind tak for al den støtte, jeg og min familie er blevet mødt med i den seneste tid. Jeg vil gå på juleferie med stor taknemmelighed – og så vil jeg forkæle mine 3 elskede børn, skrev Dennis Knudsen på Instagram efter sagen.
Familien kunne altså gå på juleferie med god samvittighed, men sådan blev det ikke.
En rigtig røvjul
For den seneste juleferie for Dennis Knudsen har ikke været præget af de sædvanlige festligheder og glæde, som man måske ville forvente.
– Det har faktisk været en rigtig røvjul, for at sige det, som det var, svarede Dennis Knudsen til HER&NU, da han blev spurgt ind til hans juleaften.
Den 60-årige Kendisfrisør forklarer, at de stort set alle sammen har været syge, så julen har været præget af hoste og snot.
Det betød, at de måtte aflyse deres oprindelige planer, hvor de skulle have fejret jul med familie og venner.
Dennis Knudsen og hans tre børn fik dog revanche en af juledagene i stedet, hvor børnene fik hygget sig med eksta gaver.
Sikke en omgang. Vi ønsker dem en godt nytår. Hjælp os gerne med at sende dem en hilsen i kommentarfeltet på Facebook.