Sorgen er stor for Dennis Knudsen, som nu deler rørende billeder fra den sidste afsked med datteren, Naomi.
Kendisfrisør Dennis Knudsen har nu sagt sit sidste farvel til sin lille datter, Naomi, som blev stedt til hvile fra Sankt Povls Kirke i Korsør den 17. november.
Nu deler han rørende billeder fra bisættelsen i et opslag på Instagram, hvor han også skriver nogle smukke ord til datteren.
Artiklen fortsætter under billedet…
Kunne ikke forstå det
Den 1. november meddelte Dennis Knudsen, at hans lille datter, Naomi, var gået bort. Hun døde som følge af vuggedød blot halvanden måned gammel.
Det tragiske tab har ramt Dennis Knudsen hårdt, og over for Se og Hør har han tidligere udtalt, at det føltes helt uvirkeligt, og at han i mange timer troede, at det hele var en drøm.
Lille Naomi er nu blevet stedt til hvile, og det er en knust Dennis Knudsen, som har taget sin sidste afsked med datteren.
Deler rørende billeder
Bisættelsen blev afholdt torsdag den 17. november, hvor både familie, venner og lokalbefolkningen i Korsør var mødt op for at vise sin støtte til familien.
Nu deler Dennis Knudsen nogle rørende billeder fra bisættelsen i et opslag på Instagram. Her skriver han desuden nogle smukke mindeord til sin lille afdøde datter Naomi.
– I morges var dagen grå og sort her i Korsør. Kl 12.30 ringede kirkeklokken og med et kom du med lyset, magisk og fantastisk du viste dig lille smukke elskede Naomi, ved du er lige her i mit ❤️ og du vil aldrig forsvinde vi elsker dig, Lucas Noah Aura, og far, lyder Dennis Knudsens gribende ord til sin lille pige.
Se billederne nedenfor ved at trykke på den hvide pil til højre på billedet.
Læs også: Dybt berørt Dennis Knudsen takker for støtten efter datterens bisættelse
Sikke en smuk hilsen til datteren!
Send dine varmeste tanker til Dennis og familien i kommentarsporet under artiklen på Facebook.