Dennis Knudsen fejrer fødselsdag

Kendis-frisøren er netop blevet far for anden gang, og i dag er så endnu en fejringens dag.

Der sker mange dejlige ting for Dennis Knudsen for tiden.

Den 2. juni kom hans anden søn, Noah til verden i USA, og Dennis Knudsen kan derfor kalde sig far til to.

Dennis Knudsen har nemlig i forvejen sønnen Lucas, som også ganske snart har fødselsdag. Han fylder nemlig to år den 17. juni.

Men i dag, den 9. juni, er det Dennis’ tur til at blive fejret med sine nu 58 år.

Dennis Knudsen på en tidligere ferie i sommerhus med sønnen Lucas.
Foto: Klaus Bo Christensen/Ritzau Scanpix

Han og de to sønner er fortsat i USA, og det er altså også her, han skal fejre fødselsdagen.

Trekløveren bliver i USA et par uger endnu, inden de drager hjem til Danmark.

Stort tillykke med dagen, Dennis!

Vær med til at ønske ham tillykke nu i kommentarsporet under artiklen!