Der var plads til alle børnene, da lillesøster blev fik sit navn.
Lørdag markerede en af de helt særlige dage for Dennis Knudsen og resten af familien.
Det blev nemlig på denne dag, og i Sankt Pauls Kirke, at lillesøster Aura endelig fik sit navn, så hun fremover nu kan kalde sig Aura Angelina Knudsen.
De fleste ved dog, hvorfor dagen var ekstra speciel.
Aura er selvfølgelig den ene af to tvillingpiger, men det var desværre kun hende, der kunne holdes barnedåb for.
Mistede sin søster
I begyndelsen af november kunne kendisfrisøren selv meddele, at han havde mistet den anden tvillingpige, Naomi, til vuggedød.
De sidste mange måneder har derfor uden tvivl været svære for Dennis Knudsen, der også var til en hjerteskærende begravelse, hvor han måtte tage afsked med lille Naomi.
Heldigvis er Dennis begyndt at fortælle om, hvordan Naomi har fundet en naturlig plads i hans hjerte, og hvordan han lever med sorgen.
Læs mere: Dennis Knudsen åbner op: Sådan klarer jeg sorgen
Det var derfor også en far, der havde fundet det store smil frem i anledningen af den store dag.
Her var Aura iført en smuk dåbskjole, og så var Dennis selv hoppet i et lyserødt jakkesæt.
Sønnerne, Lucas og Noah, var også klædt i lyserødt på lillesøsters store dag. De havde nemlig begge lyserøde hættetrøjer på.
Men selvom det forståeligt nok også har været en svær dag på mange punkter for Dennis, så valgte han selv at tale om lille Naomi.
Artiklen fortsætter under billedet…
Det gjorde han i et kort interview med Se og Hør ude foran kirken, da Dennis stolt viste Aura frem.
Naomi kom med lyset
Han var slet ikke i tvivl om, at Naomi var med på den store dag. Solens varmende stråler var han nemlig overbevist om, måtte være lille Naomi, der lyste på familien.
– Naomi nåede ikke dåben, men hun er i guds lys. Det er en stor dag, og det betyder meget, fortalte han mediet.
Også på Instagram har den glade far adresseret den store dag.
– Vi havde den smukkeste dag i går. Auras barnedåb. Da vi tog til kirken sneede det. Naomi kom med lyset og solen, da vi kom til kirken. Tak for alle jeres søde og kærlige hilsner. God søndag. Knus fra os, skriver han i opslaget.
Hertil deler han også en håndfuld billeder fra den skønne dag, hvor der er en masse smil at finde hos både børnene og Dennis.
Du kan se Dennis’ skønne opslag herunder, eller hvis du trykker HER.
Hvor ser det bare fint ud! Lad os ønske lille Aura stort tillykke med navnet i kommentarsporet og del gerne artiklen, så endnu flere kan skrive en hilsen til Dennis.