Kendisfrisøren kommer nu med en overraskende udtalelse kort tid efter sin store operation.
Det er ikke længe siden, at Dennis Knudsen kunne fortælle, at han skulle igennem en større rekonstruktion.
– Jeg skal have den største ansigtsløftning, man overhovedet kan få. Det skal jeg have lavet her i foråret. Jeg er meget spændt på, hvordan jeg kommer til at se ud. Jeg håber, jeg bliver så ung at se på, at folk tror, jeg har en voksen søn.
Sådan lød ordene, da han mødte op til Beauty Awards 2024.
Og det skulle altså ikke være en billig affære.
Selv vurderede kendisfrisøren, at det nok ville ende med at stå ham i omkring 150.000 kroner.
Og man skal vide, at hvis hr. Knudsen sætter sig noget for, så følger han det også til dørs.
Mandag delte han nemlig en håndfuld billeder og en video, hvor det var tydeligt, at han havde været under kniven.
– Her er jeg en uge efter mit ansigtløft, alt er godt og jeg er tilfreds og glad, skrev han i opslaget.
Har flere planer
Udover beløbet på næsten 150.000 kroner så er en stor kosmetisk operation måske noget, som vil afskrække en del danskere for at prøve det selv.
Men selvom Dennis stadig er iført forbinding, og glædeligt kan nyde resultatet af sin nye operation, så kommer han nu med en overraskende udtalelse til Se og Hør.
Artiklen fortsætter under billedet…
Mere på vej
I et interview med mediet understreger kendisfrisøren, at han er tilfreds med resultatet, men tilføjer samtidig, at det jo ikke er nogen hemmelighed, at han er begyndt at få lidt “måne” på toppen.
– Derfor kan jeg ikke udelukke, at der kommer en hårtransplantation i fremtiden. Men det er ikke noget, der skal ske nu og her, udtaler han til Se og Hør.
Det er dog ikke alle, der har taget lige godt imod operationen.
Den har nemlig medført, at Dennis skal gå rundt med en slags hætte, som man kan se i videoen, og med et grin kan han altså fortælle, at børnene synes, at det er lidt grimt.
Han er dog overbevist om, at det hele bliver godt, når hævelsen falder, og så lover han samtidig, at han nok skal dele en masse nye billeder.
Hvad tænker du om Dennis’ plan? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.