Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Dennis Knudsen idømt betinget fængsel: Her er hans reaktion

Kendisfrisøren reagerer nu på sin dom, som han modtog torsdag.

Der var meget på spil, da Dennis Knudsen onsdag og torsdag befandt sig i retten i Aarhus, hvor han var tiltalt for grov vold og vanvidskørsel.

Kendisfrisøren havde i forvejen fået frataget sit kørekort, ligesom han også havde fået beslaglagt sin bil til over 1 million kroner.

De voldsomme tiltaler kom på baggrund af skandalen på Aarhus Havn i sommer, hvor han fik en nedsmeltning efter at være blevet nægtet adgang til Molslinjen.

Inden retssagen havde anklagemyndigheden allerede givet udtryk for, at man ville gå efter en fængselsdom, så derfor var der stor grund til bekymring for Dennis, der er alenefar til børnene, Lucas, Noah og Aura.

40 dages betinget fængsel

I retten forsøgte anklager at bevise, at Dennis havde påkørt en medarbejder, hvorimod hans forsvarer mente, at der ikke var tale om en påkørsel.

I sidste ende besluttede retten, at der ikke var tale om en påkørsel, men at Dennis i stedet skubbede medarbejderen.

Dermed blev han frifundet for grov vold, men stadig kendt skyldig i fareforvoldelse og vanvidskørsel.

Dennis Knudsen blev derfor idømt 40 dages betinget fængsel, en bøde på 2000 kroner, og så fik han også konfiskeret sin bil.

Nu sætter han så selv ord på dommen.

Artiklen fortsætter under billedet…

Dennis
Dennis Knudsen. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

En lettet mand

Det gør han i et interview med Ekstra Bladet.

Her skal der slet ikke herske nogen tvivl om, at Dennis Knudsen er en lettet mand.

– Jeg er jo ret glad, det må jeg sige. Jeg er glad for, at jeg ikke er dømt som voldsmand. Jeg er glad for, at jeg ikke skal i fængsel, og jeg er glad for, at jeg ikke skal have samfundstjeneste Så alt i alt, der er jeg rigtig, rigtig glad, udtaler han til mediet.

I samme moment fortæller frisøren dog også, at han stadig er ked af situationen, men at han håber, at han kan bevise, at han ikke er en ond person.

Ligeledes understreger han også, at han på ingen måde er sur på Molslinjen, som han fortsat vil gøre brug af, hvis han er velkommen.

Du kan læse mere om sagen herunder:

Læs mere: Nu er det afgjort: Her er Dennis Knudsens dom

Hvad tænker du om dommen? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.