Frisøren Dennis Knudsen mistede for to år siden sin spæde datter Naomi, der led vuggedøden.
Den 61-årige frisør Dennis Knudsen havde oprindeligt en drøm om at blive far til fire, da han i 2022 blev far til to tvillingepiger.
De to babyer var blevet til ved hjælp af en amerikansk rugemor ligesom Dennis Knudsens to ældste sønner, Noah og Lucas.
Men drømmen blev desværre slet ikke som den succesrige frisør havde forestillet sig, for den ene af tvillingerne døde på tragisk vis den 1. november blot seks uger efter fødslen.
Naomi var lydløs
Dennis Knudsen fandt hende nemlig død i sengen om natten, hvor han var blevet vækket af hendes tvillingesøster Aura, der var sulten.
Han havde også gjort en sutteflaske klar til Naomi, men han opdagede, at hun var lydløs, da han senere tog hende op.
Dermed er den nu to år siden, at Dennis Knudsens lille datter Naomi døde, og han mindes hende nu i et rørende opslag på Instagram.
Naomi sendte lys
“Kære elskede Naomi. Det er i dag 2 år siden, du tog videre. Du er elsket og savnet hver dag, men vi elsker dig, for du viser dig for os”, beskriver Dennis Knudsen i sit opslag.
Se opslaget herunder eller klik her.
Her beskriver den sørgende far også, hvordan han hulker ind over spædbarnet, da han siger farvel til hende på hospitalet og beder hende om at vise sig som en lysende stjerne.
På den måde kan han nemlig være forvisset om, at hun er stadig er hos ham, og da han og broren Dion sætter sig ind i bilen og kører fra Slagelse Sygehus til Korsør, ser han lyset foran sig.
Børnene går tur
Desuden bemærker Dennis Knudsen også, at Naomi viste sig med styrke og power, da de senere bisatte hende, og at der kom lys over kisten.
“Du er lige her og sammen med os hver dag dog i en anden dimension. Aura, Noah, Lucas og far har det godt. For det har du også. Vi elsker dig”, slutter han af.
Dennis Knudsen fortæller til Se og Hør, at han i dag har afleveret børnene i børnehaven , hvorefter han gik ned på stranden og græd følelserne ud.
Senere i dag har frisøren planer om at tage sine børn med ned på stranden, hvor de vil gå en tur langs kysten, kaste sten i havet og mindes Naomi.
Varme tanker til Dennis Knudsen på denne svære dag!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!
LÆS MERE:
° Dennis Knudsen har sat huset til salg: Afslører stor drøm
° Dennis Knudsens børn skal have en søster