Dennis Knudsen om datterens død: Deler nye ord om sorgen

Kendis-frisør Dennis Knudsen fortæller nu, at han efter omstændighederne har det godt efter sin datters død.

En stor sorg ramte 59-årige Dennis Knudsen, da han sidste efterår mistede sin lille datter Naomi blot seks uger gammel.

Men livet er heldigvis gået videre for frisøren, der er far til tre, og børnene har været en stor støtte for ham i den svære tid.

– Trods omstændighederne har vi det godt. Jeg har jo valgt livet frem for hullet. Sammen med mine tre børn har jeg lige været på ferie, og det går godt, siger han til Newsbreak.

LÆS OGSÅ: Dennis Knudsen efter datterens død: Frygtede at miste et barn mere

Frisørsalon skal udvides

Han understreger dog samtidig, at han tænker på afdøde Naomi hver dag, og for noget tid siden fik han tatoveret hendes ansigt på skulderen.

Men sorger stopper heller ikke Dennis Knudsen i at udvide pladsen i sin frisørsalon i Korsør, der ender med at blive 400 kvadratmeter.

Dennis Knusen har delt et væld af billeder fra sin nyligt overståede ferie på Lanzarote, hvor han blandt andet fik trænet en masse.

Se billedet herunder eller klik her.

Livet er godt

Der blev også delt en række skønne videoer og billeder af børnene, der lavede spilopper på hotelværelset og hyggede ved poolen.

– Life is good, skrev Dennis Knudsen blandt andet, mens han viste billeder af sønnerne, der var blevet malet i ansigterne.

Desuden fyldte lille Aura fem måneder undervejs, og her delte den stolte far også en række søde billeder af hende.

Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Aura så på storebror

Den lille pige vokser sig stor og stærk og nød ifølge Dennis Knudsen at se sin storebror Lucas på scenen ved Club La Santa.

– Lucas ser ud, som om han er ved at stikke af. Og det gjorde han så også 🤣, skrev Dennis Knudsen humoristisk om de to børn.

Sikke en skøn familie!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!