Glæden er stor for Dennis Knudsen, som nu er klar til at afsløre navnene på sine to små piger, som snart kommer til verden.
Dennis Knudsen skal være far i næste måned, og han er altså ved at være klar til at byde sine to tvillingepiger til verden.
I hvert fald er navnene nu på plads. Det skriver BILLED-BLADET.
Den 59-årige frisør og makeup-artist er allerede far til sønnerne Lucas og Noah.
Men nu er de også ved at være klar til at byde tvillingepigerne til verden i september måned, og navnene på pigerne er på plads.
De skal hedde Aura og Luna.
Klar til familieforøgelse
Dennis Knudsen og familien skal gå fra at være tre til fem, men pladsen i huset er der styr på.
Pigernes værelse i den nye villa er i hvert fald ved at være på plads ifølge BILLED-BLADET.
Dennis Knudsen brugte lang tid på at finde frem til det helt rigtig sted at slå sig ned sammen med sine fire børn, og det lykkedes ham altså at finde den helt rigtige drømmevilla inden pigernes ankomst.
Planen er at være til stede, når tvillingerne bliver født.
Derfor rejser Dennis Knudsen snart til USA sammen med sine to sønner og en god veninde.
Dennis Knudsen har før brugt en amerikansk rugemor til begge sine sønner. Men den bærende mor til tvillingepigerne er dog ikke den samme, som var gravid med Lucas og Noah, afslører Dennis Knudsen over for BILLED-BLADET.
– Jeg er så spændt på at se pigerne. Det bliver fantastisk, siger den kommende tvillingefar til BILLED-BLADET.
Læs også: Dennis Knudsen er snart far til fire: Derfor har jeg valgt at få tvillingepiger
Hvor er det spændende for den lille familie!
Ønsk Dennis tillykke med familieforøgelsen i kommentarsporet under artiklen på Facebook.