Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Dennis Knudsens store familie samlet igen: Deler billeder af hjertevarm velkomst

Dennis Knudsen og hele den store familie er nu genforenet efter turen til USA. Nu deler han billeder fra den hjertevarme velkomst.

Onsdag landede den 59-årige kendisfrisør Dennis Knudsen i Kastrup Lufthavn med sine to nyfødte døtre.

Nu er hele den store familie derfor samlet igen og glæden er stor. Det deler Dennis Knudsen i et opslag på Instagram sammen med rørende billeder fra velkomsten – både i lufthavnen og hjemme i Korsør.

Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Hentede sine to piger

Tidligere på måneden tog Dennis Knudsen nemlig til USA for at tage imod sine to tvillinge-piger, som kom til verden ved et planlagt kejsersnit den 15. september.

Derfor har Dennis Knudsen i to uger måttet undvære sine to sønner, som han har savnet meget.

Men nu er den store familie genforenet igen med sønnerne Lucas (3) og Noah (1) og tvillinge-pigerne Aura og Naomi, som i dag er to uger gamle.

Hjertevarm velkomst

Der var sørget for flag, kram og store smil, da Dennis Knudsen og pigerne trådte ind i ankomsthallen i Kastrup Lufthavn.

Her stod familien nemlig og ventede i spænding, og farmand og pigerne fik altså en hjertelig velkomst – både i lufthavnen og hjemme i villaen i Korsør.

Dennis Knudsen deler billeder fra lufthavnen, hvor han omsider kan give sine to drenge et langt kram, efter at have været i udlandet i to uger.

På et andet billede ses sønnerne, Lucas og Noah, hilse på deres to søstre, Aura og Naomi for allerførste gang.

Hjemme igen i Korsør

Hjemme i Korsør er der blevet pyntet op med en kæmpestor lyserød bamse, en kage med pigernes navne på og ikke mindst en guirlande med teksten ‘Velkommen’.

Dennis Knudsen kan i den grad mærke lykken.

– Så er vi hjemme. Fik den smukkeste velkomst, 🙏tak elskede familie og venner, skriver Dennis Knudsen i opslaget på Instagram efterfulgt af utallige røde hjerter.

Se alle billederne nedenfor ved at trykke på pilen til højre på billedet.

Læs også: Dennis Knudsen er landet i Danmark med tvillingerne: Her er hans første besked

Ønsk gerne Dennis tillykke med familieforøgelsen i kommentarsporet under artiklen på Facebook.