Dennis Ritter fylder 52 år: Sådan skal han fejre dagen 

TV-vært Dennis Ritter fylder søndag 52 år, og han ved præcist, hvad han skal lave i dagens anledning.

Søndag den 8. september er en ganske særlig dag for TV 2-vært Dennis Ritter, for her kan han nemlig fejre sin 52-års fødselsdag.

Mange ville nok mene, at det ville være på sin plads med en skøn fridag og noget fejring i familie og gode venners selskab, men sådan bliver det ikke for Dennis Ritter.

Der er nemlig nok at se til lige nu, når det gælder cykelsporten, og derfor må den populære TV-vært tage en dag på pinden.

– Det kan jeg gøre meget kort, for jeg skal på arbejde hele dagen fra ved 9-tiden til omkring kl. 21, tror jeg. Sidste etape af Vuelta a España, siger han til Newsner Danmark.

Himlen holdt fest

Fødselsdagen fejres på bagkant af en lidt svær uge, for torsdag ville Chris Anker Sørensen være fyldt 40 år, og i den forbindelse sendte Dennis Ritter ham en smuk hilsen.

– Der er fest i himlen i dag. En fødselar spreder glæde og smil. Her på jorden fejrer vi også, omend i en skygge af savn og sorg. Tillykke med de 40, Chris!, skrev Dennis Ritter i opslaget.

Over de fine ord har TV-værten vedhæftet et billede af ham selv i selskab med netop Chris Anker Sørensen.

Se opslaget herunder eller klik her.

Dødsfald var svært

Det var den 18. september 2021, at Chris Anker Sørensen under en cykeltur blev påkørt af en varevogn og mistede livet.

Dødsfaldet ramte hans kollega Dennis Ritter hårdt, og han overvejede faktisk i en periode helt at stoppe som cykelkommentator, for de var også rigtig tætte privat.

Dennis Ritter har da også haft et svært 2024, for i starten af året mistede han sin elskede hund Cosmo.

– I 15 1/2 år var han smilet på vores læber. I dag er han tårer på vores kinder. Frederiksbergs smukkeste hale logrer ikke længere. Cosmo var helt sin egen. En stor personlighed, skrev han dengang sørgende på Instagram.

Dennis Ritter
Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Se opslaget herunder eller klik her.

Hund bliver Golden

Siden har Dennis Ritter afsløret, at han gør sig tanker om at få en ny hund med sin mand Morten, men at han ikke er helt klar endnu.

– Alle piler peger mod, at det netop bliver en Golden, vi skal have, når vi skal have hund igen. Jeg er ved at få overblik over opdrættere osv., har Dennis Ritter siden skrevet på Instagram.

Se opslaget herunder eller klik her.

Vi ønsker Dennis Ritter stort tillykke med fødselsdagen!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!