Den populære journalist og tv-vært er ramt af en stor sorg, efter et dødsfald fandt sted fredag middag.
51-årige Dennis Ritter, der er gift med Morten Toft, er blevet ramt af en stor sorg.
TV-værten, der blandt andet er kendt fra TV 2 Sporten og som kommentator under Tour de France, fortæller på Instagram om, hvordan han og ægtemanden lige nu går gennem en stor sorg.
Parret har nemlig mistet deres elskede hund. Han blev 15 1/2 år.
På Instagram har journalisten delt en række billeder af deres firbenede ven, der desværre ikke er her mere.
“I dag er han tårer på vores kinder”
Cosmo var ægteparrets første hund, og han sov stille ind i fredags.
– I 15 1/2 år var han smilet på vores læber. I dag er han tårer på vores kinder, skriver Dennis Ritter i opslaget.
– I dag kl.12.25 sov Cosmo stille ind, mens Morten og jeg aede hans kind, holdt hans pote og sagde ham tak for alt det, han var for os, skriver han og fortsætter:
– Selvom vi har frygtet denne dag og haft den i baghovedet i al den tid, vi har haft ham, så er den sværere og tungere end vi var forberedt på. Vores hjerter er knust.
Dennis Ritter kommer i opslaget ind på, hvordan Cosmo var, og her flyder det med skønne ord omkring det lille firbenede væsen.
– Cosmo var helt sin egen. En stor personlighed. Han var ikke venner med alle. Men havde man først vundet hans kærlighed, så var den betingelsesløs.
Det er svært for Dennis Ritter at forstå, at han ikke ligger og smasker i sin hundekurv, når han går i seng om aftenen. Han skriver også, at ægteparret aldrig vil glemme Cosmo, men at han er sikker på, at han nu logrer i himlen.
– Sov sødt, lille skattehund. Vi elsker dig, slutter Dennis Ritter opslaget.
Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.
Sikke en forfærdelig oplevelse for Dennis Ritter. Det er aldrig sjovt at mistet en, som man elsker.
Nu hjælpes vi ad med at sende varme tanker til ham i den svære stund.