Derfor kommer der ikke ‘Vild med dans’ i aften

Der vil ikke blive sendt ‘Vild med dans’ på TV 2 fredag aften, da underholdningsprogrammet har måtte vige pladsen for en fodboldkamp.

De trofaste seere, der lige nu følger med i året ‘Vild med dans’ vil blive skuffede fredag aften, hvis de har forventning om at sætte sig godt til rette foran fjernsynet kl. 20.

Den anden halvdel af årets semifinale i ‘Vild med dans’ vil nemlig ikke blive sendt her men er i stedet udskudt til lørdag aften i denne uge.

Årsagen er simpel, for det er nemlig i aften, at det danske herrelandshold spiller landskamp mod Spanien i Nations League kl. 20:45.

– Vi har valgt at rykke anden del af semifinalen af ‘Vild med dans’ til lørdag for at gøre plads til herrelandsholdets fodboldkamp mod Spanien. Så nu er der mulighed for at opleve to store sportsbegivenheder i weekenden på TV 2, siger TV 2’s underholdningsredaktør Mads Elias Højbjerg Ravn til TV 2.

Parrene dyster

Her vil de tre finalepar i årets ‘Vild med dans’ blive fundet ud af de fire par, der er tilbage i konkurrencen, og her vil der blive danset både standard og latin.

Desuden kan seerne også glæde sig til en dance battle, hvor de fire par stor overfor hinanden i en dyst på samba, hiphop og house, og fra TV 2’s side lover man, at der bliver tale om lidt af et brag.

Semifinalen i år vil være en smule anderledes end ellers, da May Lifschitz og Mads desværre måtte forlade ‘Vild med dans’ før tid for to uger siden.

Point blev samlet

Modellen May Lifschitz blev nemlig syg få timer før showet, og derfor blev der den aften taget afsked med hele to par, da Camilla Dalsgaard og Philip May også røg ud af konkurrencen.

Derfor var der ingen af de tilbageværende par, der røg ud af ‘Vild med dans’ i fredags, men parrene samlede herimod flest mulige point ind, som de kunne tage med sig til den anden semifinale.

Lørdag aften kan seerne også glæde sig til et gensyn med ‘Vild med dans’-veteranen Anne Laxholm, der skal være gæstedommer.

Anne Laxholm stoppede

Anne Laxholm har været med siden den første sæson af ‘Vild med dans’ i 2005 men meddelte i sommer, at nu var det slut.

– Efter tyve fantastiske sæsoner af ‘Vild med dans’ har jeg i år valgt at sige nej tak til efterårets sæson, har hun tidligere udtalt til TV 2.

Vi glæder os til at semifinalen lørdag aften!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS OGSÅ:

° Efter ‘Vild med dans’: En ting får seerne til at undre sig

° Derfor bør Silas Holst blive fast dommer i ‘Vild med dans’