
Fodboldspiller Nadia Nadim har mistet sin mor, og nu støtter mange op efter den tragiske nyhed.
Det er kommet som et chok for de fleste, at fodboldspiller Nadia Nadim i går kunne berette, at hendes mor var dræbt i en trafikulykke.
Hendes afghanskfødte mor Hamida Nadim kom tirsdag gående hjem fra træning, da en hjulgraver ramte bagfra og dræbte hende.
Nadia Nadim offentliggjorde onsdag den tragiske nyhed på sin Instagram-profil, og siden er det strømmet ind med hilsner til hende fra både kendte og ukendte danskere.

Kendte sender hilsner
Heriblandt ‘Den store bagedyst’-vinder Tobias Hamann, der sender adskillige knuste hjerter-emojis i Nadia Nadims retning.
Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt skriver: ‘Åh, Nadia. Ord kan ikke beskrive hvor tragisk, det er. Tanker til jer. Husker stadig, da jeg mødte din stærke, skønne mor.’
Også TV 2 News-værten Miriam Zesler sender sin hilsen med et ‘Som sagt, altid ❤️’.
Nadia Nadim fik succes
Nadia Nadims mor flygtede i sin tid med sine fem døtre ud af Afghanstan omkring år 2000, efter hendes mand var blevet henrettet af Taleban.
Her bosatte familien sig i Jylland, og Nadia Nadim fik succes som fodboldspiller ved at spille i lokale klubber.
Fodboldspilleren har altid beskrevet sin mor som sit store forbillede, men hun er nu altså omkommet på tragisk vis og efterlader sine fem døtre forældreløse.
LÆS OGSÅ: Nadia Nadims store sorg: Mor er dræbt i ulykke
Vi sender varme tanker til Nadia Nadim i denne svære tid!
Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!