Judy Gringer sætter nu ord på sit forhold til den populære skuespiller.
Dirch Passers kærlighedsliv.
Det er et emne, der altid har fået stor opmærksomhed.
Nogen vil måske også mene, at det endte med at få alt for meget opmærksomhed.
Faktisk endte det med at blive for meget for Dirch, og hans beslutning efterfølgende endte da også med at få en kæmpe betydning for mange andre.
Det menes nemlig, at det var grundet sin skilsmisse fra hustruen Hanne og efterfølgende forhold til Bente Askjær, der var de første brikker, der væltede, hvilket resulterede i en større dominoeffekt.
Pressen var efter ham, og han lod sig derfor overtale til at bytte Cirkusrevyen ud med Holstebro-Revyen i midten af 70’erne for at komme væk.
Dirch havde været trækplastret siden 60’erne, og efterfølgende dalede billetsalget, og Cirkusrevyen endte blandt andet med en stor gæld, ligesom bruddet også gik voldsomt ud over Dirchs gode ven Preben Kaas, der var direktør for Cirkusrevyen.
Det er over 40 år siden, at den populære skuespiller gik bort, men hans kærlighedsliv bliver der stadig talt om.
Senest er det dog en person, der selv var involveret, som taler om det, nemlig Judy Gringer.
Det gør hun i et stort interview med Billed-Bladet.
Artiklen fortsætter under billedet…
Måske var det for tidligt
Judy har netop udgivet bogen ‘Judy Gringer – En sexbombes bekendelser’, og i den forbindelse har den 83-årige skuespiller talt med mediet om sit liv.
Her falder snakken på Judys eget kærlighedsliv, og da de taler om hende store kærlighed, så falder svaret på Dirch.
– Den står nok klarest for mig, fordi jeg var så ung. Dirch var utrolig sød og givende, men også meget konfliktsky. Jeg var 17, og han var 31. Så det var meget tidligt for mig. Måske også for tidligt. Senere oplevede jeg lidt ældre og også lidt klogere kærlighed, udtaler hun til mediet.
Det var da også noget af en start, de to fik sammen.
Mange husker helt sikkert sketchen ‘Babs og Nutte’, der endte med at blive ét af Dirchs største numre på ABC-Teatret.
Heri kontakter Judy en forsikringsmand, spillet af Dirch, da hun har et ønske om at få forsikret sine to hunde, Babs og Nutte.
Hundene er dog netop blevet ført væk fra scenen, inden forsikringsmanden, hvilket får ham til at misforstå situationen, da han i stedet tror, at hun vil have forsikret sine bryster.
Dirch og Judy indledte efterfølgende et forhold. Hun flyttede ind hos ham, og de endte med at være sammen i fem år.
Du kan læse mere om Dirch Passers liv, der desværre endte alt for tidligt, herunder.