Ditlev fra ‘De unge mødre’ er død: Blev 51 år

Morten Stricker/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Ditlev Traasdahl Madsen er gået bort 51 år gammel.

Den tidligere ‘De unge mødre’-deltager Ditlev Traasdahl Madsen er gået bort kort før jul d. 22. december.

Det fortæller Se og Hør, som har fået dødsfaldet bekræftet af hans familie.

Ditlev var kendt i programmet for at være kæreste med Nanna Ragnhild og sammen fik de datteren Malucca.

Åben om tidligere misbrug

Igennem hele sin tid i programmet var Ditlev meget åben omkring sit tidligere misbrug af steroider, som havde givet ham store gener efterfølgende.

Han var således gangbesværet og gik med stok og havde også lammelser i den ene side af kroppen.

Hertil led Ditlev også af sygdommen Cadasil, som er en arvelig sygdom i blodkarrene, der medfører højere risiko for blodpropper.

Artiklen fortsætter under billedet…

Morten Stricker/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Ville hjælpe andre

Efterfølgende har Ditlev holdt foredrag omkring sit tidligere misbrug, og hvad det har haft af konsekvenser for ham.

Han blev således indstillet til ‘Kulturministeriets Idrætspris’ af Anti Doping Danmark, som blev overrakt af den daværende kultur- og kirkeminister Per Stig Møller.

Ditlev blev i 2013 interviewet af Ude og Hjemme, hvor han fortalte om sin frygt for at dø fra datteren Malucca.

– Hun er mit liv. Så enkelt er det. Jeg fik at vide af lægerne, at jeg ikke havde levende sædceller for 20 år siden, g jeg har derfor aldrig troet, at jeg skulle blive far. Derfor er jeg taknemmelig for, at det lykkedes Nanna at blive gravid med mit barn. Jeg nyder hvert et sekund, jeg har med Malucca, og jeg giver hende al min opmærksomhed, sagde han dengang.

Ditlev faldt også om af en blodprop tilbage i 2020. Blodproppen havde ramt hans talecenter, hvilket gav ham problemer med at tale.

Datteren Malucca er i dag 10 år gammel.

Lad os sende en varm tanke til Malucca i kommentarsporet.

Exit mobile version