Lige for tiden er Ditte Hansen aktuel i serien ‘De bedste år’. Selvom hun i dag har voksne børn, så husker hun tydeligt, hvordan det var at være småbørnsforældre. Hun har et godt råd til dem, der selv står i den både skønne og kaotiske tid.
I komedieserien ‘De bedste år’ kommer seerne tæt på småbørnsforældrene Mathias og Louise. I serien ser man alle de både svære og sjove oplevelser, som livet med små børn byder på, når der skal holdes styr på store drømme i forhold til både parforholdet, karrierer, børn og bolig på en og samme tig.
I serien spiller Ditte Hansen mor til Stephania Potalivo. Hendes karakter vil så gerne hjælpe, men ender tit med at spænde ben for sig selv og andre i forsøget på at gøre det hele så godt som muligt.
Selvom Ditte Hansens egne børn er blevet voksne, så kan hun tydeligt huske både de fantastiske oplevelser, men også de kaotiske stunder som livet med små børn kan føre med sig.
Da hun til pressedagen på serien ‘De bedste år’ bliver spurgte ind til, hvad man som forældre skal huske, når man står midt i kaosset, var svaret klart.
Ditte Hansens gode råd
For hende er det meget klar, hvad forældre skal huske: Sørg for at deles om det.
– Husk at deles om det: I er to om det. Det har været nøglen for os. Se, om I kan hjælpe hinanden. Giv hinanden fri. Hvis jeg tager aftenvagten, så kan jeg sove længe i morgen, eksempelvis. Hvis man deles om opgaverne, så kan man lidt mere, siger Ditte Hansen til Newsner.
Hun har også et godt råd til forældre, som hun selv og manden brugte, dengang deres sønner var små.
– Bed om hjælp. For der er for meget på tallerkenen, og det er vanvittigt, at vi skal arbejde så meget, mens vi har små børn. Det er helt skørt. Nogle gange tænker jeg, hvis bare alt det der karriere kan blive rykket til man er i 50’erne og 60’erne, for der har man overskud. Men man skal fandme lave karriere, mens man er i 30’erne, og det er bare hårdt, siger hun og understreger:
– Så jeg vil sige, det er okay, at sige ”Kom og hjælp”.
Da hun bliver spurgte, om de selv kunne finde ud af at bede om hjælp, da deres børn var små, fortæller hun, at familiens betød rigtig meget for deres familie.
– Jeg havde ikke klaret det ude familien. Vi arbejdede begge to på teatret, så vi har haft søstre og bedsteforældre til at passe, jeg tror næsten mine børn har haft dem som ekstraforældre, vi har virkelig været været afhængige af dem. Så tak! Virkelig tak. Vi skylder på den store klinge, siger hun.
Du kan se ‘De bedste år’ på TV 2 Echo fredag og på TV 2 Play.
Hvad synes du om serien ‘De bedste år’? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.
LÆS MERE:
- Magnus Millang om livet med små børn: Det skal man huske
- Stephania Potalivos væsen tog fusen på Magnus Millang