Foto: Theis Mortensen/DR1

DR erkender ‘Gift ved første blik’-fiasko: Størstedelen af parrene bliver skilt

Håbet er at finde den eneste ene, men de fleste i ‘Gift ved første blik’ ender altså med en skilsmisse på papiret. Nu erkender DR nederlag.

Når to personer bliver gift, er det med en forventning om at blive sammen hele livet.

Men den lykkelige afslutningen er faktisk nærmere undtagelsen end reglen i tv-programmet ‘Gift ved første blik’. Nu erkender DR den dårlige succesrate, skriver HER&NU.

Mette og Steen fra ‘Gift ved første blik 2022’ taler sammen ved middagsbordet.
Foto: Theis Mortensen/DR1

DR indser nederlag

Ifølge HER&NU vælger størstedelen af parrene fra alle sæsonerne at blive skilt efter programmet.

DR redaktør Anna Askov indser nederlaget, men ifølge hende er det i sidste ende op til deltagerne at finde ud af, hvordan parforhold skal udvikle sig.

– Der er ikke noget, vi hellere vil end, at det skal lykkes for vores par, og derfor gør vi også en kæmpe indsats for at støtte og hjælpe dem igennem hele processen, samt lave det bedst mulige match. Men kærlighed er en svær størrelse, som vi desværre ikke kan tvinge frem. Vi kan kun skabe de bedste betingelser og det bedste potentiale. Hvad parrene hver især stiller op med det potentiale, er jo op til dem selv, forklarer DR redaktør Anna Askov til HER&NU.

Evaluerer løbende

Det er nærmere undtagelsen end reglen, når parrene vælger at blive sammen efter ‘Gift ved første blik’.

Men DR kaster altså ikke håndklædet i ringen til trods for de ærgerlige resultater.

Ifølge HER&NU tager de kampen op mod statistikkerne og arbejder på en højere succesrate i fremtiden ved at lave løbende evalueringer.

Læs også: Tanja fra ‘Gift ved første blik’ taler ud efter skænderi med Benny: Det var ydmygende

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook.

 

Læs mere om...