Stridsøksen er langt fra begravet mellem Ivan Pedersen og Lecia Jønsson.
Der var uden tvivl en hel masse danskere derude, der for nylig fik deres håb godt og grundigt slukket.
Lecia Jønsson udgav nemlig for nylig bogen ‘Det’ en hem’lighed’, og i den forbindelsen udtalte hun til HER&NU, at hun var klar til at genforene den ikoniske gruppe ‘Laban’.
Men hvis man håbede på, at ‘Hvor ska’ vi sove i nat?’-hitmagerne ville vende tilbage, så blev man altså skuffet.
Til HER&NU fortalte Ivan nemlig, at han havde ingen intentioner om at optræde med Lecia igen.
– Alle forsøg på gendannelse af Laban for en turné er kommet fra musikbranche-folk, der gerne ville tjene penge. Jeg har aldrig selv søgt gruppen gendannet og har hver gang afvist forslagene, når de er kommet op fra anden side. Der kommer ingen fremtidige optrædener, lød svaret.
Læs mere: Lecia Jønsson er klar til Laban-genforening: Her er Ivan Pedersens klare svar
Og nu lader det altså til, at han er villig til at gå skridtet videre mod sin tidligere ven. Han overvejer nemlig at gå rettens vej.
Artiklen fortsætter under billedet…
Overvejer at lægge sag an
Det sker på baggrund af en masse oplysninger, som Lecia har delt i sin nye bog og interviews.
Det fremgår af Ivans hjemmeside.
– Lecia Jønsson har udgivet noget, hun kalder en biografi. Måske skulle udgivelsen havde heddet en roman, for Lecia anvender AL den ”kunstneriske frihed” en forfatter til fiktion tager sig, indleder han sin kommentar til bogen.
Efterfølgende lister Ivan syv påstande op, som han er blevet gjort opmærksom på enten gennem bogen eller interviews, heriblandt at han skulle have efterladt Lecia med en milliongæld og holdt møder om Laban uden hende.
Til dette kommer Ivan med følgende svar:
– Disse påstande er pure opspind og digt, OG er i værste fald et hævngerrigt smædeskrift, der udelukkende har til formål at beklikke min og min kones hæderlighed og karakter. I bedste fald et dramatisk, fiktivt filmmanus, med mit og min kones navn ufrivilligt på rollelisten, som skurke. Jeg overvejer at tale med min advokat, om Lecias udspil kan betegnes som bagvaskelse.
Afslutningsvis vælger han at komme med en stikkende kommentar til Lecias bog.
– Lecias bog har fået titel efter sangen ”Det´en hem´lighed”, som på engelsk hedder ”It´s a fantasy”. En titel som ville have været meget mere præcis til Lecia´s roman.
Hvad tænker du om Ivans kommentarer? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen.