Helt op til sit sidste øjeblik havde den britiske dronning Elizabeth et helt særligt ønske for monarkiet i Storbritannien.
Torsdag kom nyheden, som efterlod verden i sorg.
Dronning Elizabeth sov stille ind efter 70 år på tronen i Storbritannien.
Kort tid før sin død kom dronning Elizabeth med et sidste ønske om tronfølgen. En beslutning, der vil ændre monarkiet.
Dronningen af Storbritannien, Elizabeth II, er den længst regerende monark på den britiske trone.
Dronning Elizabeths regeringstid begyndte, da hun var 25 år gammel, efter hendes far, George VI, døde den 6. februar 1952.
I sommeren 2022 fejrede den dengang 96-årige dronning sine 70 år på tronen med en stor offentlig fest i hele England. Glæden var på sit højeste, men i månederne efter kæmpede den 96-årige dronning Elizabeth med helbredet.
Bekymringer om dronningens helbred
I løbet af eftermiddagen torsdag den 8. september begyndte bekymringen at brede sig om dronningens tilstand.
– Dronningens læger er bekymrede for Hendes Majestæts helbred og har anbefalet, at hun holdes under lægeligt tilsyn, skrev det britiske kongehus dengang i en pressemeddelelse.
Blot få timer senere kom beskeden om, at sønnen prins Charles og barnebarnet prins William var på vej til dronningen. Kort efter kom beskeden om, at dronning Elizabeth var gået bort.
Dronningens død betyder et ændret monarki, som Elizabeth II havde stærke meninger om i mange år.
I 2005, efter at prins Charles giftede sig med Camilla, hertuginde af Cornwall, meddelte hoffet, at Camilla aldrig vil være i stand til at blive dronning den dag, Elizabeth dør.
Dronningens sidste ønske
Dronningens testamente ændrede sig dog over tid, da hun tidligere i år udtrykte sit sidste ønske i livet.
– Jeg er evigt taknemmelig for og ydmyg over den loyalitet og hengivenhed, I bliver ved med at vise mig. Og når tiden er inde, og min søn Charles bliver konge, ved jeg, at I vil give ham og hans kone Camilla den samme støtte, som I har givet mig, sagde dronning Elizabeth i en besked til det britiske folk ifølge bbc og det svenske medie Svenskdam.
– Det er mit oprigtige ønske, når tiden er inde, at Camilla vil blive kendt som dronningekonsort, mens hun fortsætter sit eget loyale arbejde, sluttede dronningen af med at sige.
Læs også: Prins Harry fik ikke taget afsked: Nåede aldrig frem til dronningens dødsleje
Send gerne dine varmeste tanker til den britiske kongefamilie i kommentarsporet under artiklen på Facebook.