Dronning Margrethe åbner op om sin barndom: Deler særligt øjeblik med faren

Dronning Margrethe fortsætter sit arbejde som scenograf for Tivoli, og nu vender hun tilbage med endnu en opsætning af ‘Snedronningen’.

Ud over at være vores alle sammens dronning, så har Hendes Majestæt et andet stort talent, som hun får lov at udfolde i Tivoli.

Her har hun nemlig i en årrække været scenograf og kostumedesigner på opsætninger som ‘Nøddeknækkeren’ og ‘Snedronningen’.

Nu får ‘Nøddeknækkeren’ repremiere den 26. november, og her tager dronningen selvfølgelig endnu en tørn med kostumerne.

– Allerede da jeg spillede skolekomedie var jeg involveret i både kostumer og en vis grad scenografi, fordi jeg slet ikke kunne lade være, fortæller dronning Margrethe i et ekslusivt video-interview med Tivoli om sin passion for kostumer.

Dronning Margrethe hjalp veninde

Her fortæller majestæten ligeledes, at hun som voksen begyndte at arbejde med sin interesse, da hun hjalp en veninde, som havde en balletskole i Næstved.

Her må der være tale om Susanne Heering, der har været dronningens veninde siden ungdommen, og som drev en balletskole indtil for omkring ti år siden.

Men det har da også været dronning Margrethes forældre, dronning Ingrid og kong Frederik, der har overført passionen for de skrå brædder til hende.

– Min far holdt meget af teatret og kunne altid forklare os, hvad det var, der skulle ske på scenen eller sige, hvad vi skulle lægge særligt mærke til, siger hun i interviewet.

Foto: Agnete Schlichtkrull/Tivoli 

Kostumer skal passe

Lige nu er Hendes Majestæt i gang med at gennemgå de tidligere kostumer, og her er det især vigtigt for hende, at det, danserne bærer passer med det historiske.

Næste år vender opsætningen af ‘Snedronningen’ tilbage til Tivoli for tredje gang, hvor dronningen endnu engang skal samarbejde med sangerinden Oh Land om opsætningen.

LÆS OGSÅ: Skøn dag i vente for dronning Margrethe: Sådan bliver hun fejret i Tivoli

Vi glæder os til at, hvad dronning Margrethe og hendes hold har fundet på!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!