Dronning Margrethe deler nu sine støttende ord til søsteren, Anne-Marie, som har mistet sin ægtemand, kong Konstantin.
Den 10. januar 2023 gik den græske kong Konstantin bort i en alder af 82. Det skete efter at han i weekenden blev ramt af et slagtilfælde, som senere resulterede i hans død.
Kong Konstantin var gift med dronning Margrethes lillesøster Anne-Marie, og nu viser den danske dronning sin støtte til søsteren, som er i sorg over tabet af sin ægtemand.
Artiklen fortsætter under billeder…
Ramt af kritisk sygdom
Det var i weekenden, at den græske kong Konstantin blev ramt af kritisk sygdom efter et slagtilfælde.
Konstantin har igennem de seneste år været indlagt af flere omgange. Derfor besluttede han sammen med hustruen dronning Anne-Marie at flytte til Athen for at være tættere på hospitaler og lægehjælp.
Det skete efter at han både i 2018 og i 2021 blev ramt af slagtilfælde. Og nu i starten af 2023 var det altså også et slagtilfælde, som resulterede i hans død.
Dronning Margrethes støttende ord
Nu reagerer dronning Margrethe på tabet af søsterens ægtemand og sender en bevægende hilsen til Anne-Marie og hele den græske kongefamilie.
– Det er med stor sorg, at Hendes Majestæt Dronningen og den kongelige familie har modtaget meddelelsen om, at Hans Majestæt Kong Konstantin II af Grækenland er afgået ved døden tirsdag aften, skriver kongehuset i et opslag på Instagram og fortsætter:
– Den kongelige families tanker går i denne stund til Hendes Majestæt Dronning Anne-Marie og hele den græske familie, lyder ordene fra kongehuset.
Kong Konstantin efterlader sig sin hustru, Anne-Marie, fem børn og ni børnebørn.
Læs hele opslaget herunder eller ved at trykke her.
Læs også: Efter kritisk sygdom: Kong Konstantin er død
Send dine varmeste tanker til Anne-Marie og familien i kommentarsporet under artiklen på Facebook.