Foto: People Picture/Splash/Ritzau Scanpix

Dronning Margrethe hylder Grønland: Se hende iført nationaldragten

I dag er det Grønlands nationaldag, som er en folkefest, der bliver fejret i alle grønlandske byer.

– Hvert sted har man lagt et program, som byder på fælles morgensang, taler, flaghejsning, gudstjeneste, kaffemik samt lokal underholdning i form af musik, folkedans, opvisning i kajakfærdigheder og lignende, sådan beskriver visitgreenland den store dag.

Fejringen bliver nu endnu bedre og større med en hilsen fra dronningen:

Billedet er taget i Sønderborg, da Hendes Majestæt sammen med Kronprins Frederik var på besøg. Foto: People Picture/Splash/Ritzau Scanpix

På de sociale medier – blandt andet på Facebook og Instagram – har kongehuset delt et billede af dronningen iklædt den grønlandske nationaldragt, hvor hun sender en varm hilsen til det grønlandske folk:

– I dag er det Grønlands nationaldag, og i den anledning sender Hendes Majestæt Dronningen sine varmeste hilsener til det grønlandske folk. ⁣

Hilsenen er også skrevet på grønlandsk:

?? Ullumikkut Kalaallit Nunaat inuiattut ullorsiorpoq tamatumunngalu atatillugu Ataqqinartorsuaq Dronningi Kalaallit Nunaata inuinut uummammit pisumit inuulluaqqusivoq.⁣

Du kan se det fine billede herunder:

Den grønlandske nationaldragt var tidligere hovedsageligt lavet sælskind, men rensdyr – hunde og fugleskind er også blevet brugt ifølge Den store danske.

Den moderne grønlandsdragt er dog anderledes og sammensat af grønlandske og europæiske materialer og stilarter, hvilken højst sandsynligvis er den type, som Hendes Majestæt Dronningen bærer på billedet.

Hvad synes du om dronningen i folkedragten? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.