Foto: Shutterstock

Dronning Margrethe kaster sig over ny særlig ballet: Det er et dejligt eventyr

Dronning Margrethe skal i 2019 være med til at sætte en ny balletforestilling op, hvor hun skal lave kostumerne og scenografien. Det er i dag kommet frem, hvilken ballet det drejer sig om.

I 2019 kan danskerne opleve endnu en ballet, hvor dronning Margrethe står for kostumerne og scenografien.

Det er langt fra første gang, at dronning Margrethe har kastet sig over denne form for kreativt arbejde. I år har hun for fjerde gang har været med til at sætte forestillingen Nøddeknækkeren op i Tivoli.

– Sammen med det øvrige hold, som jeg kender godt fra tidligere forestillinger ser jeg meget frem til at give mig i kast med opgaven om at skabe nye dekorationer og kostumer. Der er tale om et dejligt eventyr, der tager publikum på en rejse, hvor der både er noget trist og festligt, og mange muligheder for at gøre fortællingen morsom, lød det tidligere på året fra dronning Margrethe, da hun udtalte sig om den kommende ballet i en pressemeddelse fra Tivoli.

Tidligere har dronning Margrethe arbejdet sammen med musikeren Ohland på opsætningen af “Askepot”, og de to kommer til at arbejde sammen igen på det nye projekt.

På et pressemøde er det ifølge Billed-Bladet i dag kommet frem, at den kommende ballet bliver baseret på H.C. Andersens eventyr “Snedronningen”.

Det er ikke første gang, at dronning Margrethe stifter bekendtskab med Danmarks elskede forfatter i en arbejdsmæssigt kontekst.

I 2009 lavede dronning Margrethe de decoupager, som blev til scenografien i filmatiseringen af eventyret “De vilde svaner”, men lige præcis “Snedronningen” har Margrethe også et nært forhold til. I 2000 blev det lavet til en 24 minutter lang computeranimeret kortfilm, hvor Margrethe igen lavede decoupagerne, men også lagde stemme til fortællingen om børnene Kaj og Gerda.

– Det har da været medvirkende til, at jeg turde sige ja denne gang, selvom det er langt større målestok, men derfor kan jeg heller ikke læne mig op af tidligere arbejde. Jeg vasker tavlen ren, siger dronning Margrethe ifølge ugebladet.

Hvor lyder det som et spændende projekt. Del hvis du også synes, at vi har en fantastisk dronning!