Dronning Margrethe ramt af el-krisen: Så stor en ekstraregning må hun betale

Foto: Mischa Schoemaker/SIPA/Ritzau Scanpix

Som i mange andre husstande stiger varmeregningen også hos dronning Margrethe, men den kongelige familie betaler af egen lomme.

Det er ikke ligefrem hyggelæsning at få en el- eller varmeregning ind ad døren som gennemsnitlig dansker i disse tider.

Det samme gælder skam også i de kongelige boliger, hvor den kongelige familie som de fleste andre i landet mærker, at udgifterne stiger.

Men det er ikke en regning, som danskerne skal bekymre sig om bliver tørret af på dem.

– Kongehuset betaler selv for el og varme i residensboligerne på Amalienborg, skriver kongehusets kommunikationsafdeling ifølge finans.dk.

Foto: Mischa Schoemaker/SIPA/Ritzau Scanpix

Regning blev dyrere

Hvor stor stigningen bliver for energiforbruget på Amalienborg i år, er dog endnu uvist.

Af kongehusets officielle regnskab fremgik det sidste år, at regningen for kongelig el og varme blev 200.000 kroner dyrere, end den var året før.

De øgede udgifter til vand og varme fik ejendomsomkostningerne til at stige til 4,9 millioner kroner i 2021.

Apanagen dækker

Det var knapt en halv million kroner mere end året før, og årsagen var altså øgede udgifter til varme og el.

I 2021 steg også kronprinsparrets udgifter til el og varme på Amalienborg, der er parrets primære bolig.

Sidste års stigende udgifter blev dækket af de kongeliges apanage – en ydelse, som også kronprinsparret og prins Joachim modtager.

Amalienborg er primær

Dog skal de kongelige ikke bekymre sig om hverken indkomstskat, registreringsafgift eller grøn ejerafgift ligesom, de får refusion i moms.

Amalienborg er dronningens primære bolig, og her har prinsesse Benedikte også en lejlighed – det er altså her, den kongelige familie har størst forbrug.

Desuden opholder prins Joachim og prinsesse Marie sig på slottet, når de er i Danmark.

Trange tider også for kongehuset!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!

Exit mobile version