Foto: Ritzau Scanpix // Jacob Schultz

Dronning Margrethes dejlige ferie – nyder tiden med helt særlige venner

Dronning Margrethe har den sidste uges tid nydt sin årlige skiferie, og den er blevet brugt sammen med nogle helt særlige venner.

Siden dronning Margrethe som bare 13-årig første gang drog med sine forældre på skitur til Norge, har hun været bidt af det hvide element, hvor hun især har kastet sin kærlighed på langrend. Glæden er ikke bare givet videre til resten af familien, men har også sat sit præg på dronning Margrethes ferier. Næsten hvert år drager hun til Norge for at begive sig ud i det hvide element og i år er ingen undtagelse.

Margrethes velfortjente ferie finder sted i Norge, og i går var hun i oslobydelen Holmenkollen for at overvære områdets store skifestival. Her var hun tilskuer til damernes 30 kilometer i langrend, men hun var der ikke alene.

Margrethe overværede arrangementet sammen med flere medlemmer af den norske kongefamilie. Hun var afsted sammen med dronning Sonja, kong Harald og den norske kronprinsfamilie.

At Margrethe bruger sin ferie sammen med den norske kongefamilie er ingen overraskelse. Når Margrethe begiver sig ud på langrendsture i den norske natur, har det ofte været sammen med den norske dronning Sonja, som hun har et nært forhold til.

Dronning Margrethe bruger formentligt ferien til at få ladet batterierne op, da hun den 18.-20. marts skal på statsbesøg i Argentina sammen med kronprins Frederik.

Margrethe og hendes norske kollegaer, kong Harald, dronning Sonja og kronprins Haakon mødtes efter løbet med vinderen Therese Johaug.

Hvor er det dejligt at se, hvor meget dronningen nyder sin ferie og at være sammen med gode venner. Del hvis du vil ønske ønske hende god ferie. 

Foto: Ritzau Scanpix // Jacob Schultz