Dronning Marys søde ord efter sygdommen

Dronning Mary måtte i går trække sig fra Hjerteforeningens prisoverrækkelse på grund af sygdom. Nu har hun delt en række ord efter aflysningen.

Det skulle have været en travl dag for kongeparret onsdag, da der var tre officielle arrangementer i kalenderen.

Kong Frederik startede dagen med at modtage De Forenede Arabiske Emiraters vicepremierminister og udenrigsminister H.H. Sheikh Abdullah bin Zayed Al Nahyan. Her delte Kongehuset efterfølgende et billede fra mødet.

Da mødet mellem de to mænd var overstået, var kongens dag dog ikke forbi. Han tog om eftermiddagen ud for at deltage i Urparade ved Den Kongelige Livgarde og overrække “Kongens Ur”.

Uret blev overrakt til Tristan Seiersen Soussah. Han var af Vagtkompagniet blevet udpeget som tjenesteperiodens bedste garder.

Traditionen med at overrække “Kongens Ur” går tilbage til 1970. Den blev indstiftet i forbindelse med Kong Frederik 9.’s 70-års fødselsdag. Under dronning Margrethe blev den omdøbt til “Dronningens ur”, men er nu tilbage som “Kongens Ur”.

Mens Frederik havde en travlt dag på kontoret, så tvang sygdom desværre dronning Mary til at melde fra til Hjerteforeningens prisoverrækkelse. Men nu har hun været ude og reagere.

Blev overrasket

Da det kom frem, at dronning Mary ikke kunne deltage i prisoverrækkelsen, blev det i stedet sangerinden Birthe Kjær, som overrakte prisen.

Men dronning Mary var på ingen måde glemt. Hun blev nemlig overrasket på slottet. Det fortæller hun om på Instagram.

– Tak for betænksomheden. Sikke en dejlig overraskelse at modtage denne buket og tegninger, selvom sygdom forhindrede mig i at deltage i Hjerteforeningens arrangement ”Sammen om hjertet”. Jeg havde glædet mig til at uddele Hjerteprisen sammen med hjertebørnene Alma og Ellen og til at møde nogle af de unge, som lever med hjertesygdom, skriver hun og tilføjer, at de forhåbentligt kan mødes en anden gang.  

– Som protektor for Hjerteforeningen ønsker jeg at lykønske sundhedspersonalet på Danmarks tre største børnehjerteambulatorier med modtagelsen af Hjerteprisen 2025 – tak til jer og til alle dem, der hver dag gør en forskel på hjerteområdet.

Hvor er det bare en fin overraskelse, som dronning Mary har fået. Nu hjælpes vi ad med at ønske hende rigtig god bedring.

LÆS MERE:

 

Læs mere om...