Den svenske dronning er bestemt.
Her er hendes ærlige ord om planerne for den yngste datter, prinsesse Madeleine.
– Jeg vil ikke presse hende, siger dronning Silvia i et interview med Göteborgs-Postens Britt-Marie Mattsson, skriver Expressen.
Det var i foråret 1999, at dronning Silvia tog beslutningen om at grundlægge stiftelsen, som hun siden er blevet så forbundet med.
World Childhood Foundation, hvor dronning Silvia er ærespræsident, arbejder for at forbedre vilkårene for udsatte børn og børn som risikerer at blive udsat for vold eller seksuelle overgreb.
World Childhood Foundation har i alle disse år støttet tusindvis af projekter i 19 forskellige lande, oplyser det svenske hof, og findes i dag i Sverige, Tyskland, USA og Brasilien.
Hjerteprojekt for dronningen
Stiftelsen er uden tvivl et hjerteprojekt for dronningen, som også har fået sine børn til at engagere sig i samme sag.
Det er især den yngste datter, prinsesse Madeleine, som har deltaget i konferencer og oplæg verden over – side ved side med mor, dronning Silvia. Madeleine er medlem af stiftelsens svenske bestyrelse samt hædersmedlem i stiftelsens amerikanske bestyrelse.
Også kronprinsesse Victoria har gennem årene vist sin støtte til World Childhood Foundation, som eksemplevis ved en velgørenhedsmiddag i 2014. Men der er ingen tvivl om, at det er dronningen og prinsesse Madeleines projekt.
Madeleine tog blandt andet initiativ til kampagnen #EyesWideOpen for nogle år siden – for at øge bevidstheden om seksuelle overgreb mod børn.
“I samarbejde med en stor efterspørgelse i New York i efteråret 2016 præsenterede Prinsesse fortsættelsen af kampagnen – en app, som hjælper voksne med at forhindre, genkende og reagere ved seksuelle overgreb og udnyttelsen af børn”, skriver hoffet på sin hjemmeside.
Silvia og Madeleine side ved side for børns rettigheder
For nogle uger siden deltog Madeleine og Silvia i 20-årsjubilæet for World Childhood Foundation i New York.
Nu åbner dronning Silvia op om det vigtige arbejde, som hun mener World Childhood Foundation bedriver – og forklarer, at hun gerne ser, at hendes yngste datter overtager arbejdet en skønne dag. Silvia mener, at hun ikke selv har planer om at forlade World Childhood Foundation, men ser gerne at Madeleine tager over en dag.
– Jeg vil ikke presse hende. Men som mor er det vidunderligt at se, hvordan hun engagerer sig i noget, som jeg selv synes er vigtigt. Hun havde tidligt en vilje til at hjælpe til. Men det var ikke let for en så ung pige at bære alt dette, siger dronning Silvia til GB ifølge Expressen.
Del gerne videre hvis du værdsætter dronning Silvia og prinsesse Madeleines engagement i dette svære, men vigtige emne!