I går blev svenske dronning Silvias ven begravet. Det var storhertug Jean af Luxembourg, som gik bort den 23. april, og dronning Silvia ville være med til begravelsen.
Dronning Margrethe og flere andre royale fra andre europæiske lande deltog i begravelsen, men i sidste sekund måtte Dronning Silvia sende en svær besked.
Hun kunne ikke være til stede og blev nødt til at aflyse sin deltagelse med kort varsel, skriver Expressen.
– Dronningen er naturligvis meget ked af, at hun ikke kan være til stede, siger det svenske hofs pressechef Margareta Thorgren til avisen.
Det var den 23. april, at storhertug Jean af Luxembourg sov ind, 98 år gammel.
Ifølge hoffet skal den svenske kongefamilie have haft gode relationer til storhertugen, skriver Expressen.
– De havde mange af de samme interesser, blandt andet spejderne. De havde flere interesser, som bandt dem sammen, siger Margareta Thorgren, pressechef ved det svenske hof.
Det svenske kongepar var da også klar til at rejse til begravelsen i går, lige indtil de pludseligt måtte aflyse.
Hoffets sygdomsbesked om dronning Silvia
I sidste sekund måtte dronning Silvia aflyse – på grund af sygdom.
Ifølge hoffet skal dronningen have været ramt af en forkølelse, hvilket satte en stopper for hendes fremmøde ved begravelsen.
– Det er ikke noget alvorligt, men hun følte sig så forkølet, at hun ikke ville risikere at smitte andre. Hun er hjemme og kommer sig på Drottningholm, siger Margareta Thorgren til Expressen.
Hvil i fred, storhertug Jean af Luxembourg! Send dine tanker i kommentarfeltet på Facebook.