TV 2

Efter afsløring om Amira Smajic: Nu kommer Mads Brügger med overraskende udmelding

Journalisten og værten fra ‘Den sorte svane’ kommer nu med en overraskende udmelding.

Selvom det er en uge siden, at ‘Den sorte svane’ for alvor gjorde sin entré, så er der stadig masser af fokus på de medvirkende fra dokumentaren.

I løbet af samtlige fem afsnit i dokumentaren blev der leveret den ene efter den anden afsløring, men det er tydeligt, at det slet ikke er slut endnu.

I kølvandet på dokumentaren fortsætter afsløringerne nemlig, og denne gang handler de ikke om dem, der blev filmet med skjult kamera.

Det er i stedet hovedkilden, Amira Smajic, der atter er blevet nævnt, og herefter journalisten Mads Brügger, der er i fokus, skriver Ekstra Bladet.

I går kunne mediet nemlig afsløre, at Amira blev dømt for en “særdeles grov overtrædelse” af straffeloven kort tid før optagelserne på ‘Den sorte svane’.

Overraskende indrømmelse

Dommen blev ikke nævnt på nogen måde i dokumentaren, og det fik Ekstra Bladet til at kontakte journalisten for at høre begrundelsen for det valg.

Her fortalte Brügger, at han ikke kendte til hendes dom, hvilket kastede spørgsmålet af sig, om de så havde gjort deres arbejde godt nok, da de valgte at ansætte hende som muldvarp.

Herefter lød det også fra journalisten, at havde han kendt til dommen, så havde han ikke benyttet Amira som muldvarp.

– Det er jo meget, meget hypotetisk, men umiddelbart tænker jeg da nej. Det indikerer jo, at hun har været aktiv kriminel indtil for ganske nylig, men for at kunne svare på det skal jeg jo kende sagen i detaljer, hvornår det er foregået og så videre, og så godt klædt på er jeg jo ikke. Men jeg synes også, du skal tale med TV 2 om det.

Der skulle dog ikke gå lang tid, før Mads Brügger lavede noget af en kovending og trak sin udtalelse tilbage for at komme med en ny.

Artiklen fortsætter under billedet…

Trækker sit svar tilbage

I et opslag på mediet X fortæller Brügger, at han simpelthen føler sig nødsaget til at præcisere sin udtalelse.

– Da jeg svarer ved jeg ikke hvornår kriminaliteten er blevet begået, og jeg er så lidt inde i sagen at jeg heller ikke ved at forbrydelsen kun blev straffet med dagbøder – og fordi jeg ikke når at tænke mig om, svarer jeg “umiddelbart nej”.

Men nu da han har fået lidt tid at tænke i, fortæller journalisten, at han trækker udtalelsen tilbage, da det ikke havde ændret på noget. Han havde stadig benyttet Amira.

– Det svar vil jeg gerne trække tilbage, nu hvor jeg sat mig bedre ind i sagen, og selvfølgelig står jeg stadig bag brugen af Amira som muldvarpe, og henviser herfra til TV2 om spørgsmål desangående. Beklager forvirringen.

Du kan læse hele opslaget herunder eller HER.

Hvad tænker du om udtalelsen? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.

 

Læs mere om...