Efter at have trykket på knappen: Her er Mette Frederiksens personlige budskab om valgkampen

Foto: Shutterstock

Statsminister Mette Frederiksen udskrev onsdag valg, og det var også ensbetydende med indledningen af en partilederdebat.

Jungletrommerne havde længe lydt omkring et kommende valg, og onsdag eftermiddag skete det så: Mette Frederiksen udskrev folketingsvalg den 1. november.

Det var også ensbetydende, at den kommende aften stod på partilederdebat på de store TV-kanaler.

– Valgkampen er i gang. Det betyder selvfølgelig, at de politiske forskelle tegnes op, skriver Mette Frederiksen på sin Instagram-profil.

Tiderne er svære

Samtidig understreger statsministeren dog, at der skal findes løsninger i fællesskab, når valgkampen engang er forbi.

Med krigen i Ukraine og stigende inflation er det nemlig svære tider herhjemme, og det kalder på samarbejde ifølge Mette Frederiksen.

Hun skriver desuden, at danskerne skal trygt igennem de usikre tider, og så slutter hun opdateringen af med, at hun håber, seerne vil se med.

Foto: Shutterstock

Mette Frederiksen smiler ikke

Forud for valget havde Mette Frederiksen, der ind imellem er blevet kritiseret for sin ageren på de sociale medier, lagt en personlig opdatering ud.

Her skrev hun, at en vælger havde sagt til hende, at hun ikke smilede så meget længere og kritiserede hende for at være blevet for meget politiker.

Det havde Mette Frederiksen følt som lidt af en mavepuster, fordi de sidste år har været udfordrende for hende som statsminister.

Vi ønsker Mette Frederiksen held og lykke med valgkampen!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!

Exit mobile version