Der har været nok at se til på hjemmefronten for Dennis Knudsen med fødslen af hans tvillinger, men nu er han igen trukket i arbejdstøjet.
Det er vist gået de færrestes næse forbi, at frisøren Dennis Knudsen har redet på en sand bølge af baby-lykke på det seneste.
Hans smukke baby-piger blev født i midten af september, og siden har Dennis Knudsen haft hænderne fulde med børn.
Men nu melder hverdagen sig igen, for frisøren er atter trukket i arbejdstøjet i sin nye salon i Korsør.
– Så er det første dag her i min nye salon i Korsør. Vi glæder os til at se nye som gamle kunder. Knus Dennis, skriver han i en opdatering på Instagram.
Familien er flyttet
Som familien er blevet større har Dennis Knudsen frasolgt sin mangeårige forretning i København for at satse på et liv i Korsør.
Her bor han med sine fire børn og driver altså en mindre salon i provinsbyen.
Ud over tvillinge-pigerne Aura og Naomi er frisøren også far til drengene Noah og Lucas.
Rugemor hjalp
Dennis Knudsen, der er homoseksuel, har i mange år forgæves forsøgt at blive far med forskellige kvinder som hjælp.
Men det var først, da han valgte at finde en rugemor i USA, der kunne bære hans børn, at han i 2019 blev far for første gang til sønnen Lucas.
Denne tredje gang ønskede Dennis Knudsen sig så at blive far til en datter, og det lykkedes altså – med hele to piger i vuggen.
Vi ønsker Dennis Knudsen rigtig god arbejdslyst!
Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!