Efter beskyldninger: Nu langer James Price ud efter Katherine Diez

James Price

James Price. Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

James Price forsvarer nu sin bror offentligt efter Katherines påstande.

Det kom nærmest fuldstændig ud af det blå.

Tirsdag blev skandaleramte Katherine Diez’ bog ‘I egen barm’ udgivet, og her er flere vilde påstande blevet sendt afsted.

Flere er blevet rettet direkte mod eksen Adam Price, der selv har forsøgt at forholde sig tavs.

Nu kommer James Price så med voldsom kritik rettet mod Katherine, skriver Ekstra Bladet.

Ramt af skandaler

Tirsdagen endte med at bestå af den ene bombe efter den anden fra Katherine Diez.

I begyndelsen af 2024 væltede skandalerne ind over hende, da hun blev beskyldt for plagiat på Instagram og efterfølgende også i flere artikler, som hun havde skrevet mellem 2018 og 2022 på Berlingske.

Hertil begyndte skriverierne også om, hvorvidt hun havde løjet om at have en bachelorgrad fra Københavns Universitet.

I denne uge udgav hun bogen ‘I egen barm’, og her indrømmer hun faktisk, at hun løj om sin bachelor, da hun ikke nåede at fuldføre uddannelsen, fordi hun blev ansat på Berlingske.

Hun valgte dog alligevel at have stående i sit cv på LinkedIn, at hun havde en bachelorgrad.

Der bliver ligeledes også skudt med skarpt i form af påstande rettet mod andre end hende selv.

Blandt andre Adam Price, der delte et opslag på Instagram, hvori han skrev, at han følte sig direkte krænket af bogen.

Udover at komme med påstande i sin bog, så medvirkede hun også i DR-programmet ‘Genstart’, hvor flere af beskyldningerne blev nævnt.

Utroskab og graviditet

Blandt andet lyder beskyldningerne, at Adam skulle have været hende utro, og at han ville have andre med i soveværelset, hvilket hun følte sig presset til at gå med til i et håb om at holde på Adam.

Ligeledes har hun også fortalt, at hun angiveligt skulle have været gravid med Adams barn.

Selvom Adam ikke har udtalt sig yderligere om diverse påstande, så kommer hans bror nu med voldsom kritik rettet mod Katherine.

“Total mangel på karakter”

Til Ekstra Bladet udtaler James Price, at han ikke selv har læst bogen eller har i sinde at gøre det, men at han har hørt diverse påstande gennem medierne.

Ifølge ham finder han det forstemmende, at Katherine har været villig til at synke ned på så dybt et niveau i et forsøg på at retfærdiggøre sig selv.

– At man åbenbart ikke er i besiddelse af større empati – om ikke andet så over for familie, børn, nære venner og kolleger – vidner i mine øjne om total mangel på karakter og en udtalt egocentri.

Som tidligere nævnt har Adam kun udtalt sig i et opslag på Instagram, hvori han skrev, at han følte, at Katherine krænkede hans privatliv.

– Meget af det beskrevne genkender jeg ikke, og jeg har ikke givet samtykke til, at hun må viderebringe sine subjektive beskrivelser eller fortolkninger af vores intime liv sammen.

– Jeg er ikke den rette til at gøre mig klog på Katherines bevæggrunde for at skrive, som hun gør, jeg kan blot konstatere, at hun bevidst har valgt at krænke privatlivets fred i forhold til mig, skrev han på Instagram.

Hvad tænker du om sagen? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere kan skrive.

Exit mobile version