
I år er det to år siden, at Dario Campeotto gik bort.
Vi nærmer os meget snart en dato, der har en trist betydning for Gertrud Campeotto.
Det var i begyndelsen af april 2023, at hun desværre måtte tage afsked med sin elskede ægtemand, Dario Campeotto.
Selvom savnet utvivlsomt stadig er stort, så har hun efterfølgende taget en stor beslutning.
Det skriver Se og Hør.
Gik bort efter længere tids sygdom
I år er det to år siden, at Dario Campeotto gik bort.
Det skete efter længere tids sygdom, da han året forinden var blevet opereret for kræft i bugspytkirtlen.
Den folkekære entertainer blev 84 år, og i løbet af hele sit liv formåede han at underholde danskerne.
Den største succes kom selvfølgelig i 1961, da han sejrede ved Dansk Melodi Grand Prix med sangen ‘Angelique’.
Han blev kort tid efter gift med Ghita Nørby, med hvem han fik sønnen Giacomo.
De blev dog skilt og siden 1970’erne tilhørte hans hjerte Gertrud Campeotto, som han blev gift og fik børnene Claudia og Filippo med.
Parret valgte i 1994 at flytte ind i en stor rødstensvilla på Frederiksberg, der endte med at blive deres base frem til Darios død.
Selvom hjemmet har haft stor betydning for både Dario og Gertrud, så har sidstnævnte taget en stor beslutning.
Har sat hjemmet til salg
Ifølge Se og Hør har Gertrud valgt at sætte parrets tidligere hjem til salg.
Det skriver de og henviser til en salgsannonce.
Mediet skriver, at parret i 1990’erne gav 2.147.680 kroner for villaen, men det er dog slet ikke i nærheden af den pris, den nu er sat til salg for.
Hvis du kunne tænke dig at flytte ind i Frederiksbergvillaen, vil det i stedet være hele 21 millioner kroner, som du skal finde frem.
Til gengæld får du også en bolig på 200 kvm.
Ifølge annoncen er boligen fra 1946.
LÆS MERE:
° Gertrud Campeotto om at leve med sorgen efter Darios død: Det bliver sværere og sværere
° Efter Dario Campeottos død: Her er Gertruds hjerteskærende ord om tiden uden sin elskede