Efter den store kritik af Melodi Grand Prix-finale: Her er DR’s bekendelse om juryen

Den jury, der bedømmer, hvem der vinder dansk Melodi Grand Prix består af dedikerede fans, afslører DR nu.

I år har der været en massiv kritik af kåringen af årets vinder af Melodi Grand Prix, da mange efterfølgende har peget på, at den tidligere ‘X Factor’-stjerne Basim burde have vundet.

Det blev dog sangerinden Saba, der vandt med sangen ‘Sand’, selv om Basim tydeligvis var seernes favorit med sangen ‘Johnny’.

Det blev DR’s fagjury, der blev tungen på vægtskålen, og her er det så nærliggende at spørge, hvordan den egentlig er sammensat.

Fans udgør jury

For det viser sig, at der er tale om en gruppe meget dedikerede fans, som er valgt ud til opgaven, der handler om at vælge Danmarks Eurovision Song Contest-kandidat.

– DR har sammensat juryen. Årets fagjury bestod af 20 danske og internationale jurymedlemmer Fælles for dem er, at de er dedikerede og engagerede Grand Prix-fans og eksperter, skriver programansvarlig for Melodi Grand Prix, Erik Stuve Hansen, i et svar til Newsner Danmark.

Han uddyber desuden, at disse jurymedlemmer kommer med en stor faglig viden og erfaring i forhold til, hvad der fungerer i en Eurovision Song Contest-kontekst.

Saba
Foto: Lasse Lagoni/DR

Årsag er uvis

Jurymedlemmerne er blandt andet fundet hos melodigrandprixfans.dk, og her beskriver et af medlemmerne sin begejstring således på hjemmesiden.

– Jeg ved det ikke. Jeg har egentlig ikke svar på, hvorfor jeg elsker Eurovision og rejser rundt ifm. Eurovision til forskellige lande og bruger MANGE penge på at høre mennesker, lyder det fra Harun Demirtas.

Et andet jurymedlem Hanne Bjørn beskriver sin glæde ved Eurovision Song Contest således:

– Jeg blev medlem af Melodigrandprixfans.dk for at få mulighed for at købe billetter til ESC sammen med mine venner. Men så kom jeg med til Årsmøderne og fandt ud af, at her er der gode fester, lyder det ganske simpelt.

Ekspertjury afgjorde

Årets Melodi Grand Prix blev afgjort over to afstemningsrunder, hvor afstemningen blev nulstillet efter første omgang, og herefter blev vinderen fundet blandt de tre tilbageværende sange.

Med i top tre var Saba, Basim og færøske Janus Wiberg, og i begge afstemningsrunder havde seerne og ekspertjuryen altså hver halvdelen af magten.

Som DR også uddyber så bestod ekspertjuryen af nøjagtigt ti danske og ti udenlandske Eurovision-eksperter, der altså endte med at stemme Saba videre.

De dedikerede fans har talt!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!