Felix Smith mistede sin far, da de stadig var uvenner.
Det er kendetegnet ved mad-programmet ‘Til middag hos’, at der gerne åbnes op for de svære samtaleemner, når gæsterne sætter sig til bords og skal lære hinanden bedre at kende.
Det var også tilfældet, da Ditte Hansen inviterede indenfor på sin husbåd, hvor hun fortalte, at netop den var blevet købt, fordi hun blev voldsomt påvirket af, at begge hendes forældre gik bort i 2016.
Også i aftenens afsnit af programmet, der foregår hjemme hos Katherine Diez, er det deltagernes forældre, der bliver samtaleemnet.
Nu kan jeg ikke mere
Her fortæller værtinden nemlig, at hun ikke ser sin far mere.
– Det er tre år siden, indleder Katherine og fortsætter:
– Jeg cuttede kontakten til ham, efter mit tidligere forhold til en minister i den siddende regering… efter jeg blev kærester med ham. Det brød min far sig ikke om, hvilket han gav udtryk på en så hård måde, at jeg valgte at sige “nu kan jeg ikke mere”, deler Katherine Diez, der er tydeligt påvirket af at snakke om emnet.
Det får Felix Smith til at spørge, om det var fordi, at kæresten var politiker, hvortil Katherine fortæller, at det var fordi, han var socialdemokrat.
Efterfølgende fortæller Katherine, at faren har prøvet at forklare sig og sige undskyld, men det er hun endnu ikke parat til at tage ind.
Den sidste kommentar får dog Felix til at komme med en hurtig bemærkning.
Artiklen fortsætter under billedet…
Er stadig ked af det
– Jeg vil bare sige, at min far døde, mens vi var uvenner. Vi havde ikke talt sammen i tre år. Min biologiske far. Det fortryder jeg rigtig meget, deler han og kommer med et råd til Katherine.
– Så bare husk, at der er en dag, hvor han dør… og ikke er her mere. Hvis han stadig er her, og hvis I overhovedet er i stand til at kommunikere med hinanden, så vil jeg altid anbefale, at man gør det, råder Felix hende.
Felix fortæller i samme moment, at det var faren, der havde valgt ham fra.
– Han var ikke rask, så han havde det svært, og vi havde mange uoverensstemmelser. Men jeg er stadig ked af, at han døde, mens vi var uvenner.
Du kan se afsnittet af ‘Til middag hos’ i aften kl. 19 på TV3 eller nu på Viaplay.
Lad os sende en kærlig tanke til Felix i kommentarsporet.