Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Efter dødsfaldet: Her er Dennis Knudsens rørende ord om veninden Lise Nørgaard

Dennis Knudsen sender en varm hilsen til sin veninde.

Et stort tab ramte Danmark denne mørke januarmorgen, da det blev offentliggjort, at den danske journalist og forfatter Lise Nørgaard var gået bort.

Efterfølgende er der begyndt at komme flere kærlige beskeder fra folk, der ønsker at dele deres rørende ord om Lise.

Èn af dem er kendisfrisøren Dennis Knudsen, der sender varme tanker til sin veninde.

Artiklen fortsætter under billedet…

Stylist mm Dennis Knudsen

Et langt venskab

– Kære Lise, tak for den du var og er, og for at jeg fik lov at være i dit liv, R.I.P, skriver Dennis til et opslag.

Udover teksten, så deler Dennis også en håndfuld billeder af ham og Lise sammen, hvor han blandt andet ordner hendes hår.

Overfor Se og Hør har Dennis Knudsen uddybet tabet af veninden.

– Jeg vil huske Lise som et af de mest fantastiske mennesker, jeg har mødt gennem mit liv. Som en person, der huskede de mindste detaljer, og hun var altid spørgende til ens liv og nærværende, har han fortalt til mediet.

Ifølge mediet, så mødtes han med Lise for sidste gang for fem måneder siden. De havde dog et venskab, der strakte sig helt tilbage til 1995, hvor de mødtes på settet til filmen ‘Kun en pige’ hvor kendisfrisøren stod for hendes hår og make-up.

Mesterlige Matador

Lise Nørgaard var nok bedst kendt som manuskriptforfatteren til tv-hittet ‘Matador’.

Serien er efterfølgende blevet lavet om til en udstilling, som kan opleves i forlystelsesparken ‘Dyrehavsbakken’ med navnet ‘Korsbæk’.

Udstillingen blev indviet i 2015, hvor Lise Nørgaard var til stede. Her havde hun Dennis med som ledsager.

Lise Nørgaard blev 105 år.

Du kan se Dennis Knudsens opslag herunder, eller hvis du trykker HER.

Lad os sende en varm tanke til både Lise og Dennis i kommentarsporet.