‘Forsidefruer’-kendissen Janni Ree tilbringer tid med en ny mand i Schweiz efter skilsmissen fra Karsten Ree.
Der er tilsyneladende en ny mand i Janni Rees liv, efter hun offentliggjorde skilsmissen fra Karsten Ree i august.
Der er tale om en rigmand i Schweiz, som Janni Ree nyder tiden sammen med, efter hun er blevet smidt på porten fra Vedbæklund.
Det bekræfter en mangeårig veninde af Janni Ree overfor Ekstra Bladet, efter hun selv har haft parret til middag på Fyn.
– De overnattede her faktisk også. Min mand og jeg rykkede ud af drivhuset, og de overtog soveværelset. Hun siger selv, at det må fandme ikke komme frem. Fordi så bortfalder hustrubidraget jo, siger hun til avisen.
Janni Ree bor hos veninde
Lige nu er Janni Ree hjemme fra Schweiz igen, og hun bor i en lejlighed i Nordhavn, som hun har lånt af politikeren Louise Frevert, som hun har kendt i mange år.
Her opholder hun sig angiveligt sammen med sin nye mand og desuden også veninden Pernille Nygaard, men Janni Ree afviser dog, at de er kærester.
– Nej, det vil jeg ikke. Vi har en tæt relation, og hvordan det udvikler sig, og hvad det bliver til, det ved jeg ikke, siger Janni Ree til Ekstra Bladet.
LÆS OGSÅ: Janni Ree delte ubehagelige ord om Karsten: Nu står hans ekskæreste frem
LÆS OGSÅ: Nu taler Janni Ree om forholdet til Karstens sønner: Her er hendes chokerende ord
Venner er i Schweiz
Hun kalder samtidig manden, der er i 40’erne for “en rigtig god ven” og “en rådgiver”, og at hun generelt kender mange både mænd og kvinder i Schweiz.
Middagen på Fyn bekræfter Janni Ree ligeledes har fundet sted, men at den først fandt sted længe, efter hun havde sendt Karsten Ree det famøse brev, hvor hun bad ham om at blive skilt.
‘Forsidefruen’ har ellers i flere interviews hævdet, at det var en god veninde, hun var nede at besøge, mens hun opholdt sig i Schweiz, fordi hun var blevet hjemløs i Danmark.
Mænd måtte vente
Janni Ree har ellers hævdet, at der ville gå noget tid, inden hun “mæskede sig i en ny mand”, men at hun denne gang gerne ville have “ungt kød”.
– Jeg tror lige, jeg skal sunde mig oven på det hele. Der kommer til at gå lang tid, før jeg stoler på nogen igen, har hun sagt til Se og Hør.
Skilsmissen mellem Janni og Karsten Ree har udviklet sig ganske grimt, siden nyheden kom ud den 20. august, og nu har de begge politianmeldt hinanden.
Det er nye tider for Janni Ree!
Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!