Nu sætter TV 2 ord på programmets fremtid.
Længe har Katerina Pitzner og hendes døtre været en del af realitybilledet i Danmark.
Gennem årene har de været med i flere underholdningsprogrammer såsom ‘Vild med dans’, ‘5. Gear’ og ‘Jaget Vildt’.
Selvfølgelig er de nok allermest kendt for deres helt eget program ‘Diamantfamilien’.
Det populære program har kørt siden 2018 fordelt ud på hele syv sæsoner.
Med andre ord har danskerne haft rig mulighed for at kunne følge med i familiens liv.
Det gælder selvfølgelig også kærlighedslivet, hvor man også har kunnet følge Elviras forhold til bokseren Milad Saadati.
Parret gik dog fra hinanden, og sidste år kom det så som et kæmpe chok, at Elvira Pitzner sidste år blev anholdt i Dubai, hvor hun blev anklaget af Saadati for utroskab.
Selvom Elvira efterfølgende blev løsladt igen, så var hun stadig nødsaget til at opholde sig i landet.
Det var således først i begyndelsen af februar, at hun blev frikendt og fik lov til at forlade landet.
Den voldsomme situation har med stor selvfølgelighed rystet hele familien og dermed lægger det også op til spørgsmålet om, hvorvidt deres program egentlig kommer til at fortsætte.
Det svarer TV 2 nu på, skriver Ekstra Bladet.
Artiklen fortsætter under billedet…
Filmer til en ny sæson
Overfor mediet bekræfter TV 2 nemlig, at man allerede er i gang med at filme til den nye sæson.
Dog ønsker de ikke at sætte ord på, hvor meget Elviras situation kommer til at fylde i programmet.
– Jeg kan bekræfte, at vi er startet optagelser til en ny sæson af ’Diamantfamilien’, men hvad indholdet bliver i den endelige serie, er simpelthen for tidligt at sige noget om, udtaler underholdningredaktør på TV 2, Thomas Richardt Strøbech, til Ekstra Bladet.
Til mediet udtaler underholdningsredaktøren dog, at man hos TV 2 er glade for, at Elvira og familien endelig er blevet genforenet.
Hvad synes du om programmet ‘Diamantfamilien’? Skriv i kommentarsporet. Del også meget gerne artiklen, så flere får mulighed for at dele deres mening.