Efter exit fra Venstre: Nu skal Jakob Ellemann-Jensen være far igen

På bagkant af sit endegyldige farvel til dansk politik, venter Jakob Ellemann-Jensen nu barn nummer to med hustruen Anne Marie Preisler.

Midt i det svære farvel til Venstre har den tidligere formand Jakob Ellemann-Jensen nu offentliggjort en skøn nyhed.

Han skal nemlig være far igen sammen med hustruen Anne Marie Preisler, der venter sit andet barn til foråret.

Jakob Ellemann-Jensen og hustruen er i forvejen forældre til sønnen Bjørn, der er fem år, og desuden er den tidligere politiker far til to voksne børn fra sit første ægteskab.

– Anne Marie er gravid. Hun har termin til marts, og vi er meget glade. Det ser ud til at blive en lille dreng, siger Jakob Ellemann-Jensen til BILLED-BLADET.

Politik er fortid

Nu glæder den afgående politiker sig til at få mere tid med familien efter et svært år, hvor han har været sygemeldt med stress.

I august vender han så tilbage til Christiansborg, men det har ikke været nogen succes, og mandag kom så meldingen om, at det politik var fortid for ham.

Her meddelte han tydeligt berørt, at han vil bruge de næste måneder med sin familie, og her meddelte han, at han savnede sin hustru og sine tre børn.

Jakob Ellemann-Jensen
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Lynet slog ned

Jakob Ellemann-Jensen understregede, at han glædede sig også til at tilbringe mere tid med dem – og nu kommer der altså endnu et medlem til.

I sin tid blev han introduceret for hustruen Anne Marie Preisler igennem fælles venner, og det slog klik med det samme, har han tidligere fortalt.

Vi ønsker Jakob Ellemann-Jensen stort tillykke med den kommende familieforøgelse!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

Exit mobile version