Efter fængsling i Dubai: Nu er der nyt fra Elvira

Præsentation af Elvira Pitzners modekollektion, Bernstorff Slot Elvira Pitzner

Realitystjernen Elvira Pitzner er lige nu fanget i Dubai, da hun er anklaget for utroskabt og har fået frataget sit pas. Hun har ikke udtalt sig offentligt om sagen, men hun er i kontakt med sin ven Sy Lee.

Hvor december for mange er fyldt med hygge og forventningsglæde, så går familien Pitzner lige nu igennem et sandt mareridt. Elvira Pitzner, som danskerne blandt andet kender fra ‘Diamantfamilien’, er lige nu fanget i Dubai.

Den 26-årige kvinde er anklaget for utroskab og har været fængslet i landet. Lige nu er hun ude af fængslet, men hun har fået frataget sit pas, så hun ikke kan forlade landet.

Hun har tidligere boet i landet, men var blot på ferie i denne omgang, da hun blev anklaget for utroskab af sin tidligere partner, Milad Saadati, som hun angiveligt har været islamisk gift med siden 2021.

Elvira har ikke selv udtalt sig offentligt om sagen, men hun siger til sin gode ven Sy Lee, at han ikke skal bekymre sig, da hun har det godt. Det skriver Ekstra Bladet.

– Hun udtrykker selv, at hun ikke ved, hvornår hun kommer hjem, og jeg tror, hun er bekymret. Hun skriver, at hun savner mig og glæder mig til at se mig. Hun skriver til os og svarer på vores beskeder. Det gør mig lettet, selvom det berører mig meget. Vi er bekymrede, og vi vil gerne have hende hjem, siger han til Ekstra Bladet.

Til avisen fortæller han, at han var været i kontakt med hende så sent som torsdag middag.

Naiv og godtroende

Hvis Elvira Pitzners sag kommer for retten, kan hun risikere mellem et og tre års fængsel, hvis hun får den hårdeste dom.

Selvom Elvira Pitzner ikke selv har udtalt sig om sagen direkte, så har flere personer tæt på hende udtalt sig om sagen.

Elviras far, Hans Helmgaard Kristiansen, optræder normalt ikke i medierne, men i sagen om Elvira har han valgt at udtale sig.

Elviras mor, Katerina Pitzner, åbnede i går op på Instagram om sagen, hvor det blandt andet lød, at hendes datter havde været alt for naiv og godtroende.

Hvad tænker du om, at Elvira Pitzner er tilbageholdt i Dubai? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.

Exit mobile version