Danseren deler nu en sød tak for den støtte, han har modtaget.
Det var ellers en skøn start på det nye år, Silas Holst havde. Han var netop begyndt på sit nye projekt ‘The Boyband Tour’, som han glædeligt fortalte, havde modtaget en masse ros. Han havde sågar også lige fejret sønnen Bobs fødselsdag.
Men lykken blev hurtigt udskiftet med sorg, da danseren forleden kunne fortælle, at han havde sagt farvel til sin far Benny, der var gået bort til alzheimers.
– Flyv godt og flyv flot, far. Solen står klart på himlen til en smuk tur over Køge Bugt, skrev han blandt andet til et opslag, hvor der også var et billede af Benny.
Artiklen fortsætter under billedet…
Havde lige fejret sønnen
Det væltede selvfølgelig ind med kærlighed og kondolencer til Silas, hvilket han nu svarer på.
– Tusind tak for alle de søde ord, der er fløjet min og min families vej de sidste par dage i forbindelse med vores fars død, indleder Silas sit opslag.
Efterfølgende fortæller Silas, hvordan han hurtigt skulle omstille sig til dødsfaldet. Han havde nemlig lige fejret sønnen Bobs fødselsdag.
– Livet er en finurlig størrelse. Lørdag holdt vi fødselsdag og fejrede livet, da Bob blev 6 år og mandag mødtes vi igen på plejehjemmet og tog afsked med min far. Men sådan er livet. `Én stor rutschebane på godt og ondt, skriver Silas.
Slutteligt takker Silas endnu en gang for støtten og skriver, at han finder ro i, at faren nu har fået fred.
– Livet har ikke kun været nemt for ham, men nu er han forhåbentligt et sted, der er nemmere. Og det kan man finde trøst i. Tusind tak for jeres tanker, blomster og hilsner. Deri er der også trøst, skriver Silas og afrunder sit opslag med et citat fra ‘Sommer i Tyrol’.
– Livet er nu engang så
Alle vi det lære må
Det vi ønsker mest sjældent sker
Fik vi alt fra første færd
Uden kampe og besvær
Ønskede vi os blot endnu mer’, deler han.
Du kan se Silas’ opslag herunder, eller hvis du trykker HER.
Lad os sende endnu en fin tanke til Silas i kommentarsporet.