Mistede datter i tragisk ulykke: Landmand søger kærlighed-par skal være forældre igen

Reality Awards 2019. Nicoline og Thomas fra 'Landmand søger kærlighed'. Docken den 11. januar 2019.

Thomas og Nicoline Bertram bekræfter, at Nicoline venter sig.

Tilbage i 2018 deltog Thomas Bertram i TV 2-programmet ‘Landmand søger kærlighed’, hvor den mørkhårede Nicoline slog benene væk under ham. De to endte sammen, og efter programmet flyttede Nicoline op til Thomas på hans gård i Jerslev. Romancen mundede derefter ud i både ægteskab og barn for parret.

Desværre mistede de deres lille datter Marie i en frygtelig ulykke sidste år.

Parret var knuste over tabet, og siden har de gået stille med dørene.

Men nu er der gode nyheder fra dem. Overfor SE og HØR bekræfter de, at Nicoline er gravid og har termin til august.

‘Rigtig godt for os’

Men selvom der er stor glæde ved den kommende familieforøgelse, så har det også sat mange tanker i gang ved parret.

– Jeg har følt, at jeg svigter Marie ved at få et barn mere. Men jeg tror, det er rigtig godt for os, at vi har noget at se frem til, og noget som vi glæder os til. Det giver os meget livsgnist og livskvalitet, siger Nicoline til SE og HØR.

Thomas og Nicoline Bertram bliver efter planen forældre igen til august.

Nu hjælpes vi ad med at ønske parret tillykke med den kommende familieforøgelse.

Exit mobile version