Efter den forfærdelige ulykke og et efterfølgende karrierestop, smiler lykken nu til Nathan Van Hooydonck. Han er nemlig blevet far.
Der gik et chok gennem cykelverdenen, da det kom frem, at den belgiske cykelrytter Nathan Van Hooydonck var kørt galt i sin bil. Han blev hastet på hospitalet, hvor han blev lagt i medicinsk koma, så lægerne kunne hjælpe ham.
Med i bilen var hans højgravide partner også, men hun kom heldigvis ikke til skade i biluheldet.
Men selvom Nathan Van Hooydonck kom ud af komaet, så blev han som bare 27-årig nødt til at stoppe karrieren. Efter ulykken fik han indopereret en pacemaker.
Da nyheden om hans stop ramte omverdenen, gik Jonas Vingegaard til tasterne på Instagram med en besked til sin gode ven.
– Min kære ven og bodyguard. Selvom jeg kommer til at savne dig ved min side, så er jeg allermest glad for, at du kan fortsætte dit liv med din kone og baby. Tak for alle de vidunderlige minder, vi har sammen, lød den rørende tekst fra Jonas Vingegaard på Instagram, da nyheden kom om, at Nathan Van Hooydonck var nnødt til at stoppe karrieren.
LÆS OGSÅ: Jonas Vingegaards bedste ven får pacemaker og stopper karrieren: Her er Jonas’ rørende ord
Vores lille mirakel
Men efter to hårde uger smiler lykken endelig til Nathan Van Hooydonck. Hans hustru, Alicia Van Hooydonck, er nemlig nedkommet med en lille dreng. Det oplyste Nathan Van Hooydonck på Instagram lørdag.
– Vores lille mirakel, Alessio, skriver Nathan Van Hooydonck i opslaget. Her kan man se, at den lille fyr allerede har godt med hår, og så er han blevet pakket godt ind i det kølige efterårsvejr i en beige strik.
Du kan se opslaget herunder eller ved at trykke HER.
Sikke en fantastisk nyhed for Nathan Van Hooydonck efter alt det han er gået igennem den seneste tid.
Nu hjælpes vi ad med at ønske den lille familie tillykke med familieforøgelsen!