Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix

Efter ‘Gift ved første blik’: Nu tager Michael og Jeanette et stort skridt i deres forhold

Michael og Jeanette var det eneste af de medvirkende par i ‘Gift ved første blik’, som valgte at blive sammen, da programmet startede.

Siden er deres forhold kun blevet stærkere, og nu tager det et stort skridt.

Ti modige danskere blev i årets udgave af ‘Gift ved første blik’ gift for åben skærm, og selvom de hver især forsøgte at få et godt forhold til deres nye ægtefælle, så var det kun ved Jeanette Lagoni og Michael Ewald Hansen at kærligheden blomstrede.

I programmet flyttede de sammen i Jeanettes hus, da de skulle prøve at bo sammmen, og det endte med at gå rigtig godt for parret, der hurtigt fandt en naturlig rytme.

Sælger lejligheden

Efter programmet blev alle Michaels ting flyttet hjem i hans lejlighed på Frederiksberg igen, men det er ikke meget tid, som han har brugt her.

Det har han og hustruen Jeanette nu taget konsekvensen af.

– Jeg sælger min lejlighed og holder åbent hus den 2. december, skriver Michael Ewald i en story på sin Instagram, hvor han delt en række billeder af sit hjem.

Dermed er ægteparret klar til kun at have en fælles adresse, og det bliver altså i Jeanette Lagonis hus i Strøby Egede.

Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix

I Michael Ewald Hansens opslag er der et link til dem, der kunne være interesserede i at købe hans hjem på Frederiksberg.

Som man kunne se i programmmet, så var området ikke ukendt for Michael Ewald, da hans forældre bor tæt på Jeanette. Dermed har han før ægteskabet tit været i nærheden af sit kommende hjem uden at vide det.

Men om deres nye fælles adresse bliver deres sidste adresse er dog ikke sikkert. De har nemlig en drøm om at bygge et hus sammen.

Nu hjælpes vi ad med at ønske Michael og Jeanette alt det bedste fremover.