Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix

Efter Hugo Helmigs død: Her er søstrenes særlige hyldest til deres bror

Sangeren Hugo Helmig døde i en alder af blot 24, og nu har søstrene valgt at hylde deres afdøde bror på en helt særlig måde.

Den 2. december blev det offentliggjort, at sanger Hugo Helmig var gået bort i en alder af kun 24.

Siden har mange danskere sørget over tabet af den unge sanger, og det store tab har uden tvivl været særligt svært for familien.

Nu har søstrene Ida-Marie Helmig og Ulrikke Toft Simonsen valgt at hylde deres afdøde bror, Hugo, på en helt særlig måde. Det fortæller de på Instagram.

Artiklen fortsætter under billedet…

Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix

Gik bort i en alder af 24

Den 23. november gik sanger Hugo Helmig bort i en alder af kun 24.

Bisættelsen fandt sted den 1. december, hvor familien under private forhold fik mulighed for at sige sit sidste farvel.

Den sidste tid tilbragte Hugo Helmig sammen med sin far, Thomas Helmig. Og efter at den triste nyhed blev offentliggjort, delte han også nogle rørende ord til sin søn.

– Vi spiste og så ‘Notting Hill’, og vi snakkede, og vi snakkede.
Du var så fuld af håb, drømme og planer for fremtiden.
Jeg var hos dig hele natten, og mens du sov, gav dit lille hjerte op, skrev Thomas Helmig i et opslag på Instagram.

Søstrenes særlige hyldest

Det har været en svær tid for hele familien, og det har søsteren Ulrikke Toft Simonsen været åben om.

– Det er fuldstændig ubærligt og uvirkeligt, at han ikke er her mere, men uanset hvad er han altid med os i vores hjerter, har Ulrikke Toft Simonsen skrevet i et opslag på Instagram.

Nu deler søstrene, Ulrikke og Ida-Marie, deres rørende hyldest til deres afdøde bror. De har nemlig begge to fået tatoveret ‘Hugo’ på deres krop.

Ida-Marie Helmig har delt et billede, hvor hun viser tatoveringen, som er placeret på venstre arm i en fin kursiv skrift.

Ulrikke Toft Simonsen har fået sin tatovering bag på venstre skulder, deler hun i en story på Instagram.

Se det fine billede, som Ida-Marie Helmig har lagt ud på Instagram herunder eller ved at trykke her.

Læs også: Hugo Helmigs søster deler hjerteskærende ord efter brorens død

Send dine varmeste tanker til familien i kommentarsporet under artiklen på Facebook.