Efter Janni Pedersen viste afklædte billeder: Nu deler hun nyt om sin store beslutning

TV-vært Janni Pedersen havde sit job in mente, da hun valgte at beholde noget af tøjet på i en ny bog om naturlig kvindekroppe.

Der var nok mange, der ikke lige havde set den komme, da TV-værten Janni Pedersen forleden offentliggjorde et sort-hvid billede af sig selv med nøgne skuldre på Instagram.

Her forklarede TV-værten, at hun havde valgt at sige ja til at bidrage til en ny bog om kvindekroppe ved at lade sig fotografere afklædt og skrive en tekst om forholdet til sin krop.

Men ideen var egentlig oprindeligt, at hun skulle lade sig fotografere helt nøgen, men det ville Janni Pedersen altså ikke sige ja til.

Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Nøgenhed blev droppet

Årsagen, forklarer hun nu, skal findes i hendes meget seriøse job som nyhedsvært og vært på ‘Go’ Aften Danmark’.

– Jeg må sige, at det ville være sejt at stå frem som studievært helt nøgen, men det vil jeg ikke belemre nogen med. Det er min mand forundt, siger hun ærligt til BILLED-BLADET.

Janni Pedersen er derfor iført en stropløs BH, der altså blotter hendes skuldre, og på den måde vil hun gerne beholde sin neutralitet i sit daglige virke.

Andre kvinder er seje

Men havde hun haft et andet job, ville Janni Pedersen såmænd gerne være stillet op uden tøj på.

TV-værten understreger samtidig, at det er de andre kvinder i bogen ‘Ærlige kvindekroppe’, der er rigtig seje, fordi de er gået hele vejen.

Ud over Janni Pedersen medvirker også komiker Audrey Castañeda og influencer Cecilie Schmeichel.

LÆS OGSÅ: Afklædt Janni Pedersen viser kroppen frem: Her er det vovede billede

Vi synes nu også, at Janni Pedersen er rigtig sej, fordi hun sagde ja!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!